Klaus Pagh kan med sindsro gå sommeren i møde med sin søn.
Politiet har nemlig besluttet sig for at indstille efterforskningen, som de indledte i sidste uge, efter at sønnens mor havde meldt Pagh for at have begået incest mod drengen.
- Min søn blev afhørt af politiet i fredags og min sagfører var med. Min søn forklarede, at han havde det godt hos mig, så de besluttede sig for at afslutte sagen. Det meddelte de min sagfører, siger Klaus Pagh.
Læs også: Se også: Klaus Pagh efterforskes igen for incest
Han er tidligere blevet renset for anklagerne i både byretten og landsretten. Og kan nu glæde sig over, at det ikke engang endte med en sigtelse denne gang.
- Jeg er jo glad for det. Og specielt hvis det kommer frem. Der er jo en masse, der går og tror, at jeg har gjort det, siger den tidligere teatermand.
Læs også: Se også: Bitter Klaus Pagh må ikke få sin søn
Han vil nu lægge sag an mod sønnens mor, Karema Hviid, for bagvaskelse. Det er hun tidligere blevet dømt for, efter at Pagh blev frikendt i den tidligere sag om incest.
- Men hvad hjælper det at give hende bøder? Hun betaler dem jo ikke, siger den 76-årige Klaus Pagh.
