Mette Lisby har grund til at juble i sit hjem i London. Hun er netop blevet
tilkendt en kæmpe erstatning på 670.000 kroner, som Tivoli skal indbetale på
hendes konto.
Årsagen til at Lisby og Tivoli mødtes i Københavns Byret var en gammel aftale om, at Lisby og Flemming Jensen skulle opføre en forestilling i den gamle have.
Mette Lisby aflyste alle sine øvrige planer om at gå ud som komiker, fordi hun havde skrevet under på en kontrakt med Tivoli.
Læs også: Se også: Lisby: Vi vil ha' nogle børn
Den 14. december 2009 modtog hun imidlertid en mail fra Tivolis underholdningschef, Peter Rose, der aflyste forestillingen, der skulle have været sat op året efter.
Her tilbød Tivoli at kompensere for den aflyste forestilling med 75.000 kroner, men det afslog Lisby.
I retten forklarede hun, at hun stort set ikke havde indtægter i 2010, fordi det var umuligt at booke nye jobs, som hun havde sagt nej til på grund af forestillingen i Tivoli.
Læs også: Se også: Mette Lisby skred fra sin succes
Selv om Mette Lisby nu kan fore pengekassen, må hun erkende, at dommeren ikke føjede hende i kravet om beløbets størrelse. Hun havde oprindeligt krævet 1.166.428,03 kroner.
Flemming Jensen indgik et forlig med Tivoli og fik 500.000 i erstatning for den aflyste forestilling, der også kostede ham indtægter.
