Selv om hun ikke har klassiske modelmål, så har Julie Zangenberg så meget
udstråling, at hun har potentialet til at lave store, udenlandske kampagner.
Læs også: Se også: Julie Zangenberg: - Jeg følte mig
mærkelig
Det vurderer Bente Lundquist fra Scoop Models, der netop har fået den
23-årige skuespiller i stald.
- Jeg har været vild med hende, siden jeg så hende første gang. Hun har sådan
en flot figur og det yndigste ansigt. Hendes udstråling er helt fantastisk.
Hun kan spille alle roller og være overbevisende samtidig, siger Bente
Lundquist, der sammen med sin mand, Jesper, blandt andre også repræsenterer
Caroline Wozniacki. Tennisspilleren har for eksempel lavet reklamekampagner.
Aftaler, der er millioner værd.
Læs også: Se også: Julie Zangenberg: Jeg elsker når
Nicklas scorer
Bente Lundquist tøver ikke med at sammenligne hende med Brigitte Bardot, der
også arbejdede som skuespiller og model.
- Det er ikke klassisk modelarbejde, vi kommer til at arbejde med. Det er
store, udenlandske kampagner, vi satser på. Jeg tror, hun har et meget stort
potentiale. Vi glæder os rigtig meget til at arbejde sammen med Julie.
Læs også: Se også: Bendtner og Julie på
kærlighedsferie i Caribien
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Julie Zangenberg, der er på
ferie, men hendes agent, Elisa Lykke, siger, at Julie er spændt på det nye
samarbejde.
- Julies fokus ligger som altid på skuespillerkarrieren, men hvis den rigtige
udenlandske eller danske kampagne dukker op og den matcher hendes profil, og
i øvrigt ikke kommer i konflikt med film- eller tv-roller, så er hun åben
over for tilbud. Derfor takkede hun ja til Scoop Models, som forstår hendes
ønsker og målsætninger og ved, at hun ikke satser på en klassisk
modelkarriere.
