Han kan få tusinder af mennesker til at grine, når han turnerer som en
tredjedel af Linie 3.
Læs også: Se også: Glade anmeldere: Linie 3 kører i
samme rille
Men når han åbner regnskabsbøgerne, er der ikke meget at grine ad for Thomas
Eje.
Det er nemlig sørgmodig læsning, der ligger bag de seneste seks års regnskaber
fra hans personlige firma, Copycat ApS, viser en gennemgang, Ekstra Bladet
har foretaget.
I alt 7.775,308 kroner har entertaineren tabt fra regnskabsåret 2005/06 og
frem til 2010/11.
Tab i Las Vegas
Specielt i regnskabsåret 2007/08 fossede pengene ud med uhørt fart. Det år
mistede Thomas Eje lidt over 5,2 millioner kroner.
- Det må have været på grund af Las Vegas, siger Eje om sit forsøg på at slå
igennem i den amerikanske spilleby.
Læs også: Se også: Slank Thomas Eje: Færdig med
sørøver-look'et
Et forsøg, som endte med, at han måtte bruge en masse af sine egne penge på
leje af koncertsal og musikere, der endte med at brænde ham af.
Beskedent overskud i 2009
I løbet af de seks år er der kun et enkelt år, hvor han har overskud, nemlig
i 2009/10, hvor han fik et beskedent plus på 143.000 kroner.
- Jeg arbejder på sagen. På at vende det. Men jeg er ikke et
regnskabsmenneske, som det kan ses, siger han.
- Så du er ikke i krise?
- Livet er dejligt, og jeg har det godt, siger han.
Læs også: Se også: Thomas Eje: Jeg lever livet stort
- Så du havde de penge, du har tabt?
- Jeg skylder ikke ret meget, siger han.
Egenkapitalen i minus
Egenkapitalen er dog i minus med 1,7 millioner, og han skylder 2,8 millioner
kroner i firmaet.
Snart drager Linie 3 på turné igen, og de hiver traditionelt mange millioner
hjem, der kan fylde den slunkne kasse op.
- Jeg håber, det giver godt. Og så har jeg jo stadig mit galleri, siger Thomas
Eje.
Læs også: Se også: TV: Linje 3: Ingen cola på
mælkekartoner
Der i hvert fald er nødt til at sætte en del af overskuddet fra turneen ind i
firmaet, så det ikke fortsat kører med negativ egenkapital.
