Persondata politik

Erik og Anni: Kærlighedens op- og nedture

Efter tre års ægteskab er det (igen) slut mellem kendis-parret Erik Damgaard og Anni Fønsby. Det er tredje gang, parret bryder op

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

Med Anni Fønsbys udmelding i BT i dag om, at hun skal skilles fra sin mand Erik Damgaard, er det slut på et turbulent forhold mellem on/off-kendis-parret.

Læs også: Se også: Erik og Annis sprængfarlige forhold

Det hele begyndte med et tv-program på Kanal 4 i 2007 og sluttede foreløbigt med en bebudet skilsmisse i sommeren 2012.

Følg hele Erik og Anni-eventyret, der ikke endte lykkeligt her:

2007: Det er som taget ud af et glittet romanblad, da it-milliardær Erik Damgaard beretter, at han er blevet kæreste med model m.m. Anni Brinch. Hans version af historien er, at han forelskede sig, da han så hende i den skobutik,Cavallier Sko, hun den gang ejede i det indre København.

Milliardæren og modellen bliver samme år danmarksberømte, da de deltager i reality-programmet 'Erik og Anni goes to Hollywood' ,som vises på Kanal 4.

Læs også: Se også: Erik og Anni goes to Hellerup

2008: Parret har bebudet, at de nu vil være rette ægtefolk. Brylluppet skal stå i den italienske badeby Porto Fino 24. maj - selv samme dag som prins Joachim ægter sin franske Marie. 80 internationale og danske kendisser er inviteret til festen, der skal stå over tre dage og er budgetteret til at koste 1,6 millioner kroner.

Læs også: Se også: Erik og Anni: Nu skal vi giftes

Men 14. april udsender parret en pressemeddelelse med besked om at brylluppet er aflyst: - Jeg skal ikke giftes, siger Erik til Ekstra Bladet. Anni har dog en anden opfattelse og erklærer: - Vi skal stadig giftes, men vi har brug for ro og gider ikke mere det her pressehalløj.

Læs også: Se også: Erik og Anni: Brylluppet aflyst

2009: Anni får sit ønske om et diskret og privat bryllup opfyldt, da hun og Erik en fredag i februar har sat hinanden stævne på Fredensborg Rådhus.

- Det var en meget intim, stille og rolig vielse. Og det gik meget hurtigt. Der var ikke så mange dikkedarer, fortæller Anni efterfølgende om den borgerlige vielse.

Læs også: Se også: Nygift Erik: Anni var så smuk

Glæden varer dog kort: 16 april bliver ægteparret anholdt og sigtet for rufferi. Erik løslades dog efter et grundlovsforhør, mens Anni varetægtsfængsles.

Læs også: Se også: Erik og Anni Fønsby anholdt

Og så er der krise i det dugfriske ægteskab. Da 1. maj passeres har Erik udfyldt separationspapirerne og fortalt sin rystede frue, at han vil skilles:

- Jeg giftede mig ikke med Anni for to måneder siden for at blive skilt hurtigt. Og lige nu er vi to ulykkelige mennesker. Men jeg er sikker på, at jeg har truffet den rigtige beslutning, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg ville ikke holde Anni for nar ved at forstille mig, mens hun sad fængslet og først meddele det, når hun bliver løsladt en dag. Det ville være uærligt.

Læs også: Se også: Erik vil skilles fra Anni

Til de flestes overraskelse genforenes parret dog i slutningen af juli på Middelhavsøen Malta, hvor Anni har søgt ly efter at være blevet sat på fri fod. En 'smaddernervøs' Erik har taget en rask beslutning og er fløjet derned i håb om genforening.

- Jeg stod midt i en situation, hvor jeg virkelig havde brug for ham, og så svigtede han. Men følelser er altså stærkere end fornuft, siger Anni, da Ekstra Bladet møder de genforenede turtelduer. Erik nøjes med kækt at konstatere, at fruen har morgenbollehår.

Læs også: Se også: Erik: Vi kysser konstant

2010: Genforeningen på Malta har båret frugt. 28. april nedkommer Anni med parrets lille datter, Viktoria.

Læs også: Se også: Anni Fønsby har født

Men den lille familie går en uvis fremtid i møde: I slutningen af august indledes retssagen mod Anni ved byretten i Odense. 22. september er det 'dommedag': Anni og en veninde idømmes fængsel i henholdsvis to år og halvandet år for bordeldrift. Anni anker straks i håb om strafnedsættelse.

Læs også: Se også: Anni: Forfærdeligt, mine børn skal bøde

2011: 1. juni Østre Landsret er klar med sin dom i ankesagen: Anni får straffen nedsat med seks måneder. Kort tid efter erklærer hun, at Viktoria skal med hende i fængsel, fordi 'Erik kan ikke tage sig af Viktoria. Min mand er ikke den mest pædagogiske mænd, og han sidder og programmerer 14 timer om dagen, så det er bedst, hun er hos mig'.

Læs også: Se også: Anni om datteren bag tremmer: Victoria glemmer

12. august modtager Anni en dom på seks måneder for skyldnersvig. På telefon fra Schweiz siger gemalen til Ekstra Bladet: - Jeg har ikke styr på, hvad hun går og laver.

December: Østre Landsret stadfæster dommen for skyldnersvig.

Læs også: Se også: Erik Damgaard: - Jeg er rystet!

2012: En dag sidst i januar tjekker Anni ind i statsfængslet i Horserød for at starte sin afsoning. Med sig har hun lille Viktoria.

Læs også: Se også: Brystbomben bag tremmer

Februar: Erik Damgaard går til kamp for sine kvinder og kræver, at Kriminalforsorgen flytter hans kone og datter til et andet afsoningssted, efter, at Anni er blevet truet i fængslet.

Læs også: Se også: Anni i frivillig isolation: Hendes lille datter lider i fængslet

4. juni overflyttes mor og datter omsider til en pension i Nordsjælland. Her skal Anni afsone resten af sin straf.

Læs også: Se også: Rufferidømte Fønsby på kvindepension

13. juli: Nyheden om, at kendis-parret skal skilles, når offentligheden: - Det er en sag mellem Erik og mig. Men det er rigtigt, at vi skal skilles, siger hun til BT.

Læs også: Se også: Anni Fønsby skal skilles

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik