Sangeren Flemming Bamse Jørgensens enke Käte Jørgensen og forfatteren og
journalisten Poul Blak er for kort tid siden ankommet til retten i Aarhus.
Her udkæmper de i løbet af i dag et bittert slag om 150.000 kroner.
Læs også: Se også: Oppustet bog om Bamse
Det er det beløb, enken mener at have til gode fra salget af den bog om Bamse, som Poul Blak udgav kort efter Bamses død for halvandet år siden.
Flemming Bamse Jørgensens døde af et hjertetilfælde i sit hjem natten til Nytårsdag 2011. Forinden var Poul Blak gået i gang med en portræt- og samtalebog om og med den populære sanger.
Læs også: Se også: Ventede på fars anerkendelse hele livet
Bogen solgte i knap 10.000 eksemplarer, og overskuddet gik i forfatterens og forlaget Hovedlands lommer. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i. Bortset fra, at Käte Jørgensen og Bamses manager John Madsen er hundrede procent overbevist om, at Bamse aldrig ville være gået ind i sådan et bogprojekt uden at få en del af pengene.
Manageren John Madsen hævder således, at han har holdt et møde på sit kontor med både Poul Blak og Bamse med netop det emne på dagsordenen.
Læs også: Se også: Død Bamse sælger stadig
Både Poul Blak og forlaget Hovedland stiller sig komplet uforstående over for påstanden og enkens krav. Der var ingen aftale, og der har heller ikke været holdt noget møde, hævder de.
Retten i Århus har sat det meste af dagen i dag af til at få redt trådene ud.
