Adam Duvå Hall var en spændt mand, da han kom til TV2 Zulus Comedy Galla her
til aften sammen med sin højgravide kæreste Christine.
Den lille dreng, der venter inde i kærestens mave, har nemlig meldt sin snarlige ankomst.
- Jeg har fået veer, så vi ved ikke, om vi overhovedet når at se showet, fortalte hans kæreste, Christine, ifølge bt.dk,
Se også: LÆS OGSÅ: Adam Duvå Hall forlader gravid kæreste
På trods af at det rumsterede inde i maven, så hun dejlig ud på den røde løber i en sort kjole og en gråhvid jakke.
TV-værtens kæreste har termin i dag, men mens farmand gerne så det nye skud på stamtræet komme ud inden aftenen er omme, håber Christine, at han venter til i morgen.
I løbet af aftenen skal blandt andet prisen som 'Årets Komiker' uddeles. Vinderen er fundet gennem en afstemning på nettet.
