Tina Lund og Allan Nielsen efterlod for første gang i en måned deres spædbarn
i andres varetægt og drog i byen for at nyde hinandens selskab, da der i går
var premiere på Wallmans nye dinnershow Revival i Cirkusbygningen.
Og det var en tydeligt lettet småbarnsmor, der var kravlet i partydresset.
- Det er så dejligt at komme ud. Jeg bor jo på gården, så jeg ser mest min søn og hestene til daglig. Så det er fantastisk at være i byen. Jeg kan jo ikke gå på cafe som andre mødre, siger Tina Lund.
Læs også: Se også: Tina og Allans lille sovetryne
Hun og Allan havde bevæbnet Tinas mor med flasker, så den lille kunne få mad, mens de var ude at føjte.
- Ja, og så må jeg pumpe ud i løbet af aftenen, sagde en feststemt Tina.
Der trods lettelsen over at være befriet for spædbarnsmoderens bekymringer, er oven ud tilfreds med sin moderrolle.
Læs også: Se også: Tina Lund om sit føl: Den største gave
- Det har virkelig levet op til mine forventninger. Det var så spændende at få lov at se ham. Og så ligner han sin far. Han er fantastisk, siger ridepigen.
- Hvordan synes du, det går, Allan?
- Det går sgu fint. Han spiser og sover, lød det mere afdæmpet fra Allan Nielsen, der har prøvet virakken før med sine tre piger.
Læs også: Se også: Tina Lund har født
- Og mine tre døtre er ellevilde med deres lillebror. Det er så godt for ham at have dem, siger den tidligere fodboldspiller.
- Får du sovet, Tina?
- Jaaaaaaa, altså ikke helt. Men det er det hele værd.
