Efter syv år iført en færørsk - nu verdensberømt sweater - i rollen som
kriminalkommisæren Sarah Lund i tv-serien 'Forbrydelsen' er Sofie Gråbøl nu
klar til at kaste sig ud i rigtige spillefilm.
Læs også: Se også: Camilla fik sin egen Sarah Lund-trøje
- Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang med at lave spillefilm igen. Jeg skal jo allerede starte optagelser på Søren Kragh-Jacobsens kommende film 'I Lossens Time' den 24. september, siger Sofie Gråbøl, der har fået en af de bærende hovedroller i filmen, som hun selv beskriver som et psykologisk thriller-drama.
Læs også: Se også: Sofie Gråbøl springer ud som præst
Hvordan har du det med, at tredje omgang af 'Forbrydelsen' starter her på søndag?
- Det har jeg det meget specielt med. Det er jo et tv-serie-projekt, som jeg har arbejdet med i syv år. Og jeg glæder mig helt vildt til, at danskerne kommer til at se, hvad vi har lavet. Jeg tror, at det bliver godt.
Hvad har 'Forbrydelsens' store succes i udlandet betydet for dig. Rosende anmeldelser og oven i købet en remake i USA?
- Det har da været glædeligt. Og det har også betydet, at jeg har fået nogle enkelte udenlandske tilbud. Men det har så ikke passet ind i skemaet, fordi jeg har lavet 'Forbrydelsen'.
- Men hvis det rigtige filmprojekt kommer, så er jeg klar til at arbejde i udlandet, f.eks. i England, siger Sofie Gråbøl, der dog i de kommende måneder skal arbejde på Søren Kragh-Jacobsens nye film 'I Lossens Time'.
Læs også: Se også: Stjerne-uhyggelig slutning på 'Forbrydelsen'
Læs også: Se også: 'Forbrydelsen' slutter i Norge
