I maj blev 46-årige Johnny fra Kandis far for tredje gang, men først nu har
den lille fyr fået et navn.
- Vi har hele tiden vidst, at hvis det blev en dreng, skulle han hedde Nicklas, fortalte Johnny Hansen og Gitte Mortensen til Billed-Bladet.
I sidste weekend bar forsangeren selv sin fire måneder gamle dreng til døbefonten i Hurup Kirke. Også Johnnys to døtre på 15 og 19 år fra ægteskabet med Helle Bekhøj Hansen var med, og de er glade for lillebror, som hidtil kun er blevet kaldt Bimmer.
Mest fantastiske oplevelse
Forældreparret var naturligt nok stolte, da de i januar offentliggjorde den
kommende familieforøgelse.
- Jeg ønsker for Gitte at få denne oplevelse. Jeg har selv prøvet det to gange. Det er det mest fantastiske, der kan overgå en - at blive forælder, har Johnny Hansen tidligere fortalt.
Læs også: Se også: Johnny fra Kandis: Her er kvinden i mit liv
Læs også: Se også: Johnny: Det var min kone, der valgte livet fra
