Persondata politik

Janni på hemmelig Italien-rejse

Den tidligere rejsedronning forkælede sig selv

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

Det var ikke kun de mange gæster, der forkælede Janni Spies i forbindelse med hendes runde fødselsdag, som blev fejret for 13 dage siden på Rungstedgaard nord for København.

Janni havde også en gave med til sig selv.

- Jeg var i Assisi i Italien fra mandag til søndag. Det var min gave til mig selv. Det ville jeg gerne give mig, sagde Janni, da hun i går deltog i en reception for bogen ’Simon Spies - Solkongens liv og tid’.

Læs også: Se også: Janni Spies: Mit liv har været et langt eventyr

Hun ønskede dog ikke at kommentere, om hun var alene af sted til byen, der mest er kendt for den hellige Frans af Assisi.

- Det var en privat rejse. Men jeg er vild med Italien, siger hun.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at hun var på romantisk rejse.

Læs også: Se også: Janni Spies: Fantastisk at fylde 50

- Nej, der er ikke en ny kærlighed i mit liv, siger hun til Ekstra Bladet.

Receptionen handlede om hendes første store kærlighed, milliardæren og excentrikeren Simon Spies. Der ikke endte med at blive hendes eneste kærlighed.

- Der var jo også kærlighed med Christian, siger Janni om Christian Kjær, som hun nu er blevet skilt fra.

I bogen berettes det blandt andet, hvordan Simon Spies havde slæbt en større flok morgenbolledamer med på deres bryllupsrejse.

Læs også: Se også: Janni Spies: - Sådan scorede Simon mig

- Hvad ville du sige, hvis din datter Michala kom hjem med en type som Simon?

- Jeg ville gøre som mine forældre, der havde tiltro til, at jeg gjorde det rigtige for mig. Jeg har tillid til mine børn og til at de kan mærke efter i deres hjerter. Og jeg er jo den sidste, der kan sige noget, siger Janni.

Læs også: Se også: Smukke Michala sover gerne hos mor

Der ud over at blive herostratisk berømt herhjemme også blev en af landets rigeste kvinder, da hun giftede sig med den ældre playboy.

- Men jeg har altid været meget ydmyg omkring den økonomiske del. Det var ikke pengene, der skulle styre mit liv, siger Janni, der for altid vil være økonomisk uafhængig på grund af hendes ægteskab, der blev en del af nyere dansk historie.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik