Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Erik Moseholm er død

Musikeren og multi-kulturmennesket Erik Moseholm er død i en alder af 82 år

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

Musikeren, mediemennesket og meget mere Erik Moseholm døde i aftes.

Allerede da Erik Moseholm var teenager spillede han i sin egen musikgruppe i fødebyen Fredericia.

Karrieren fik virkelig fart på, da han i 1948 flyttede til København, hvor han markerede sig om en af de mest betydningsfulde indenfor klassisk og jazz-musik.

Fra 1961 til 1966 var han leder af Radiojazz-gruppen og han blev senere programmedarbejder i Danmarks Radio og administrativ leder af Radioens Big Band.

Fra 1992 til 1997 var han rektor for Rytmisk Musikkonservatorium.

Erik Moseholm har modtaget en lang række hædersbevisninger. I 1958 blev han Årets Danske Jazzmusiker, i 1960 kåret til årets bedste bassist i Europa ved Jazzfestivalen i Juan-Les-Pins i Frankrig. I 1988 fik han dronningens fortjensmedajle og i 1998 blev han Ridder af Dannebrog. Derudover har han fået mange af branchens egne anerkendelser.

Erik Moseholm skal bisættes næste fredag, den 19. oktober, i Christians Kirke på Christianshavn, hvor han har boet i en lang årrække sammen med skuespilleren Vigga Bro.

- Bisættelsen vil blive en musikalsk buket, som afspejler Moseholms mangfoldige liv i musikkens verden, siger præst ved Christians Kirke Flemming Pless til ekstrabladet.dk.

Han skal begraves på Holmens Kirkegård.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik