Den 42-årige playboy er sjældent single længe, og nu er en ny sild landet i
hans net.
Det er den 27-årige Sofie Pamer, der deltog i Paradise Hotel i 2006 og Robinson 2007.
- Vi har kendt hinanden i et år, men vi er først begyndt at se hinanden for nylig, fortæller Frederik Fetterlein, der bekræfter kæresteforholdet.
Parret mødtes til en Sankt Hans-fest hos make up-artisten Dennis Knudsen.
- Vi ses ikke så meget, for jeg arbejder i mange weekender. Og jeg er også meget i Monaco, hvor min ældste søn bor, siger Frederik Fetterlein, der har Sean på fire år, og Tobias på 12 år, som bor med Fetterleins ekskone Theresa Maxova i rigmandsenklaven.
- Det er svært at pleje forholdet, når vi er så meget væk fra hinanden, men når jeg er i Danmark, ses vi, siger den tidligere tennisspiller, som bor på Islands Brygge, mens kæresten har en lejlighed på Frederiksberg.
Læs også: Se også: Fetterlein i bitter strid om penge med eks-kæresten
Frederik Fetterlein har flere brudte forlovelser bag sig, men der er ikke tale om, at han har været nede på knæ endnu.
- Vi skal ikke giftes, men hun er en sindssygt sød pige, fortæller den forelskede charlatan.
