– Vi burde skamme os over den måde, vi isolerer og behandler de gamle, de
syge, de handikappede, børnene og demente på, siger forfatteren Knud Romer
Jørgensen.
Han har selv mistet sin far, der tilbragte sine sidste tre måneder af sit liv
på en afdeling for demente på et plejehjem, hvor han, ifølge Knud Romer,
blev sat til opbevaring i et ’hamsterbur’, hvor han sad fuldstændigt
isoleret fra det øvrige li, mens han ventede på at dø.
Da hans far, 93 år gammel, blev indlagt med et hoftebrud og efterfølgende fik
en blodprop i lungerne, fik han lov til at ligge og dø på en gang på et
overfyldt hospital.
En uværdig, kynisk og uacceptabel afslutning af livet, som alt for mange
mennesker oplever, siger Knud Romer Jørgensen i et stort interview i
Ekstra Bladets magasin EKSTRA i dag.
I EKSTRA blotlægger Knud Romer sin skam over ikke at kunne give det menneske,
der har passet på ham selv hele livet, en værdig afslutning. Og han rammer
dermed os alle med spørgsmålet: Kan vi være det bekendt?
– Det en yderst vigtig diskussion at tage. Både politisk og mellem borgerne i
samfundet, siger Edith Mark. Hun er uddannet sygeplejerske og medlem af
Det Etiske Råd.
Godt han siger det højt
– Knud Romer har god grund til være rystet og vred over det, han har oplevet.
Jeg har stor respekt for, at han fortæller om det, og det er godt, han
siger det højt, siger Edith Mark, der er forsker i sygepleje:
Også hun er bekymret over vores samfunds indretning.
– Vi har indrettet sundhedssystemet efter, at det skal være meget effektivt.
Når et menneskes behov ikke passer ind i specialiseringen, kan det ske, at
man får en uværdig behandling - som f.eks at ligge døende på en
hospitalsgang, fordi der ikke er plads og mulighed for at give det
nødvendige omsorg. Det skal gøres anderledes.
– Samfundsmæssigt og etisk er det et problem, at vi har indrettet os så
fragmenteret. Hvordan kan vi bilde os ind, at vi skal have så travlt, at
vi ikke har tid til at tage os af vores børn, vores gamle og syge? At vi
mener, de skal ’flyttes væk’, fordi de spænder ben for vores effektivitet.
Det skal vi diskutere, siger hun og tilføjer:
– Der er brug for tid. Børn og gamle har brug for tid. Og traditionelt tænker
vi i sundhedsvæsenet meget biomedicinsk - og vi kan i farten glemme
betydningen af de små livstegn – f.eks. duften af hjemmelavet mad, børns
leg, musik, fællesskab med andre mennesker og omsorg. Det er vigtigt for
en værdig behandling, siger hun.
Læs interviewet i EKSTRA i dag.
Twitter @ladeladelade