Indlæser...

Robert Hansen forelsket

Den uheldige filmhelt Robert Hansen gør sig for en gangs skyld positivt bemærket. Han har atter fundet kærligheden

22:33, 31. okt 2006 | Jan Körner

Annonce

  • Oversæt / Translate
Robert Hansen kan godt finde smilet frem. Han er forelsket. (Foto: Polfoto)
Robert Hansen kan godt finde smilet frem. Han er forelsket. (Foto: Polfoto)

Annonce

Annonce
Robert Hansens liv er et af de mere omtumlede med narkoskandaler, forliste forhold og en karriere, der akkurat holdes kørende af en utrolig velvilligt indstillet Regner Grasten.

Men nu skinner solen atter på Robert Hansen. For ud over at have fået et fast job som klummeskribent på nyhedssiden apn.dk, har han fået en kæreste.

Benzin i blodet
- Min kæreste, som ellers havde lovet mig højt og helligt, at hun ville køre mig, ligner ikke en, som umiddelbart har tænkt sig at overholde aftalen. Men efter lidt snakken frem og tilbage sidder vi kort tid efter i hendes bil og er på vej til lufthavnen, SUPER, skriver Robert Hansen i sin klumme.

Her afslører han også, at han stadig kører bil - trods spritkørslen tidligere på året. Men denne gang på en lukket bane til et arrangement med TV2 Zulu.

- Jeg er fuldstændig død. Sådan en tur tager hårdere på en, end man umiddelbart regner med. Forhåbentlig er det ikke sidste gang, at jeg har kørt ræs på sådan en bane, og det kan varmt anbefales, hvis man har benzin i blodet, skriver Robert.

Champagnesprøjt
Ekstra Bladet ville gerne have hørt Roberts egen beretning om den nyfundne kærlighed, men skuespilleren var ikke videre meddelsom.

- Dig ønsker jeg ikke at tale med. Kan du ha' det godt, lød det fra Robert.

Dermed kunne vi heller ikke få opklaret, om spritkørslen har betydet, at han har mistet kørekortet, og hvordan han kunne køre ræs i TV2 Zulu.

Men fedt var det åbenbart.

- Den helt store point-skammel bliver rullet frem, og det er sgu da fantastisk at stå i fuld rally-uniform og få krans om halsen og få lov til at sprøjte en hel flaske champagne ud over alt, hvad der er i nærheden, fedt - SUPER FEDT, skriver Robert eksalteret.

Annonce


Annonce