Indlæser...

Robinson-stjerne bag tremmer

Danmarks stærkeste kvinde, Robinson-deltager Michelle Engstrøm, fik otte måneder for bedrageri

20:49, 29. aug 2007 | Jan Körner

Annonce

  • Oversæt / Translate
Michelle fra Robinson var sikker på, hun ville blive frikendt. Nu skal hun otte måneder bag tremmer, kort efter at hun vendte hjem fra den øde ø. (Foto: Linda Johansen)
Michelle fra Robinson var sikker på, hun ville blive frikendt. Nu skal hun otte måneder bag tremmer, kort efter at hun vendte hjem fra den øde ø. (Foto: Linda Johansen)

Annonce

Annonce
Fra vand og ris til vand og brød.

Overgangen fra en tilværelse på en øde ø med 'Robinson Ekspeditionen' til et liv i Danmark bliver ikke lige så stor en omvæltning for Michelle Strøyer Engstrøm som for de andre deltagere.

Kvinden, der er blevet kåret som Danmarks stærkeste, skal nemlig ind og ruske tremmer i otte måneder. Det slog Østre Landsret fast i går, da retten nedsatte hendes straf fra et års ubetinget fængsel til otte måneders ubetinget.

Byretten slog sidste år fast, at Michelle havde været med til at fuppe en lang række boligsøgende, der indbetalte et depositum i forsikring om, at de nu havde en bolig.

De fik dog aldrig boligen, mens Michelle nåede at tjene 305.940 kroner på de desperate mennesker.

Hun har tidligere i Ekstra Bladet tilkendegivet, at det hele beror på en misforståelse, og at hun er uskyldig.

Robinson i cellen
– Det er ikke fedt at skulle ind og sidde for noget, man ikke har gjort. At blive beskyldt for noget, man ikke har del i, og som jeg aldrig kunne finde på at udsætte andre for, sagde Michelle til Ekstra Bladet under optagelserne til den nye omgang af 'Robinson Ekspeditionen', der får premiere i midten af næste måned.

En omgang, Michelle kan ende med at se fra sin celle.

Den stærke kvinde havde dog ikke den store lyst til at tale om nederlaget i retten.

– Jamen, jeg har ingen kommentarer. Jeg er lidt rystet og har ikke lyst til at tale om det lige nu, siger Michelle Strøyer Engstrøm til Ekstra Bladet en halv time efter dommen.

Vil anke dommen
Hun fortæller dog, at hun vil anke dommen til Højesteret. Et forehavende, hun efter alt at dømme får svært ved at gennemføre.

En anke til Højesteret kræver, at sagen enten har principiel karakter, at der er begået fejl i proceduren eller lignende, og der skal meget til, før så 'banale' sager kan ankes til højeste instans.

Havde TV3 vidst, hvor Michelles verserende sag ville ende, var hun aldrig blevet deltager i ø-dysten.

– Vi har fra start vidst, at der lå den her sag, men over for os har Michelle bedyret sin uskyld. Men nu er hun dømt, og det er jo en lidt anden historie. Hvis vi havde kendt udfaldet, havde hun ikke været med, siger TV3's programdirektør, Jacob Mejlhede, til Ekstra Bladet.

Annonce


Annonce