Nicoline Simones mor: Derfor forlod Jean Michel X Factor

Det var narkosagen og presset på Nicoline Simone, der fik Jean Michel til at forlade 'X Factor'

  • Jean Michel har været fair og loyal overfor Nicoline Simone. (Foto: Mogens Flindt)
Jean Michel har været fair og loyal overfor Nicoline Simone. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Det er ikke mange ord, Jean Michel har sagt, siden han pludselig og helt uventet forlod 'X Factor' i foråret. Hans exit skete pudsigt nok tre dage efter, at Nicoline Simones kæreste blev anholdt i den store narkosag, som den bare 17-årige pige i dag er blevet dømt i.

Læs også:

Se også: Nicoline Simone efter dommen: Overrasket og stille

Men nu afslører Nicoline Simones mor, Jeanette Søberg Møller, at det var narkosagen, der gjorde, at Jean Michel trak sig fra talentshowet.

- Han forlod 'X Factor' på grund af sagen. Det krævede for mange personlige ressourcer af ham, siger Jeanette Søberg Møller.

Læs også:

Se også: Nicoline Simone: Derfor trak Jean Michel sig fra X Factor

Truet med skruetrækker
Det er tidligere kommet frem i retten, at Nicoline Simones ekskæreste var meget truende overfor hende - og at han opsøgte hende under 'X Factor'. Og det fik hendes duetpartner altså nok af.

Læs også:

Se også: Nicoline Simone truet med skruetrækker i X Factor-lejlighed

Trods det massive pres fra medierne har Jean Michel valgt at være total tavs om grunden til sit exit.

- Han har været rigtig sød og fair, siger Jeanette Søberg Møller.

Selvom 'X Factor'-tiden var voldsomt presset for den Nicoline Simone, ser hun stadig tilbage på den med stor glæde.

- Hun ser stadig programmerne med hende og Jean - og lytter til deres musik, siger Nicoline Simones mor.

Stadig tavs
Selv efter dommen er faldet, er Jean Michel stadig loyal overfor Nicoline Simone.

- Jeg har ikke lyst til at kommentere sagen, for det har ikke noget med mig at gøre, siger han til Ekstra Bladet.

Det tidligere makkerpar har stadig kontakt til hinanden.

- Men kun lidt, siger han.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik