Persondata politik

Danske kendte

Jean Michel slipper for at vidne

Forsvarer ville have X Factor deltageren ført som vidne i den narkosag, hvor Nicoline Simone er tiltalt sammen med sin ekskæreste

  • En dommer har afvist, at Jean Michel skal indkaldes som vidne i retssagen mod Nicoline Simone og hendes ekskæreste. Foto: Mogens Flindt
En dommer har afvist, at Jean Michel skal indkaldes som vidne i retssagen mod Nicoline Simone og hendes ekskæreste. Foto: Mogens Flindt
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Den tidligere X Factor deltager Jean Michel slipper for at vidne i den narkosag, hvor 17-årige Nicoline Simone Søberg Møller, hendes ekskæreste og to andre er tiltalt.

Anne Land, der er forsvarer for Nicoline Simone, har ellers fremført ønske i Retten i Sønderborg om, at både Jean Michel, Nicoline Simone Søberg Møllers coach i X Factor og en psykolog, som hun var tilknyttet under tv-showet, skulle indkaldes som vidner.

Men det kommer ikke til at ske.

- Dommeren har truffet afgørelse om, at de vidner på det nuværende grundlag ikke skal indkaldes, siger sagens anklager, Henriette Baade, til ekstrabladet.dk og tilføjer, at det kun vil ske, hvis der kommer yderligere frem i sagen, som det kunne være relevant, at de skulle forklare sig om.

Læs også:

Se også: Narkotiltalt ekskæreste: Nicoline lyver

Nicoline er tiltalt for at have fragtet to kilo kokain fra en p-plads hen til ekskæresten, men det fremgår også af anklageskriftet, at det skulle være sket under tvang fra ekskæresten. Ekskæresten og dennes lillebror er tiltalt for at have smuglet 2,6 kilo kokain fra Tyskland til Danmark, og ekskæresten er også tiltalt for blandt andet trusler mod 17-årige Nicoline Simone og for at have truet hende med en skruetrækker i X Factor lejligheden på Frederiksberg, mens han var på besøg.

- Han truede også med at 'der kunne ske Jean Michel noget', har Nicoline fortalt i retten.

Forsvarer Anne Land ville derfor gerne indkalde Jean Michel, som Nicoline Simone dannede gruppe med under X Factor, fordi det fremgår af ekskærestens forklaring, at Jean Michel var i lejligheden, da episoden skulle være sket. Han erkender flere af de voldsomme trusler mod Nicoline Simone, men nægter episoden i X Factor lejligheden.

Se også: Nicoline Simone truet med skruetrækker i X Factor-lejlighed

- Hvis han har været til stede, så må han have hørt noget, har forsvareren tidligere sagt til ekstrabladet.dk om Jean Michel, som begrundelse for at han skulle føres som vidne i retten. Men det bliver altså ikke tilfældet.

Nicoline Simone har ikke ønsket at fortælle i retten, hvorfor hun og makkeren Jean Michel forlod X Factor konkurrencen i utide.

- Det vil jeg ikke svare på, lød det fra Nicoline ved sidste retsmøde, hvor retsformanden gav hende medhold i, at hun som tiltalt ikke behøvede at svare på spørgsmålene.

Hun har dog tidligere forklaret i et indenretligt forhør, at Jean Michel følte sig utryg ved ekskæresten, og at det efter al sandsynlighed var derfor, han valgte et chokerende exit fra programmet af 'personlige årsager'.

I retten fortalte hun desuden, at Heidi, der var hendes coach i X Factor konkurrencen, var bekymret for hende.

Læs også:

Se også: Nicoline Simone: Derfor trak Jean Michel sig fra X Factor

- Jeg spiste ikke noget og det var de bekymrede for. Jeg kom til en psykolog, der var tilknyttet X Factor. Det handlede om, at jeg skulle få spist. Det handlede ikke om min ekskæreste, forklarede hun.

Retssagen fortsætter den 22. og 26. oktober, hvor det primært er aftagere af den kokain, som de to brødre er tiltalt for at have smuglet og solgt, der skal afgive vidneforklaring, samt nogle politifolk. Her har Nicoline Simone fået tilladelse til at blive væk. Hun har været meget bange for at skulle sidde i samme retslokale som ekskæresten og hans lillebror, og derfor har hun også fået lov til at afgive sin forklaring, mens de sad i et tilstødende lytterum.

Dommen skulle efter planen falde 26. oktober, men tidsplanen er skredet, så der skal findes en ny retsdag. Det er endnu ikke sket.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik