Claus Borre jubler: Kræften er væk

– Det var en jubelmeddelelse, siger sportskommentatoren

  • Claus Borre er en lykkelig mand. Kræften er fuldstændig væk. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen).
Claus Borre er en lykkelig mand. Kræften er fuldstændig væk. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen).
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

67-årige Claus Borre er en lettet mand.

Måneders kamp mod kræften er overstået med sportskommentatoren som sejrherre.

- Jeg har været i gang med kemobehandlinger i fire måneder og har fået en halv snes behandlinger. For to ugers siden blev jeg scannet og det viste sig, at kemoen har taget de ondskabsfulde kræftceller, lyder det fra en lykkelig Claus Borre.

Læs også:

Se også: Claus Borre: Jeg kæmper mod kræften

I påsken blev han opereret for kræft i ryggen og gik derefter i gang med kemoterapi i håb om at slå de dræbende celler ihjel.

- Det var en jubelmeddelelse at få at vide, at de er væk. Men man kan jo aldrig vide, om der ligger nogle andre et sted. De kan ligge latent i årevis uden at gå i udbrud. Det kan de hos os alle sammen, siger Claus Borre.

Han blev selvsagt ekstatisk, da han fik beskeden fra lægerne.

Jublende lykkelig
- Jeg var jublende lykkelig og rørt. Jeg har fire børn og det var sejt for de to mindste på 14 og 11. Det var tungt at fortælle dem om det. De forbandt jo kræft med død, siger Borre.

Derfor gik familien ud og fejrede den glade nyhed, da lægernes dom var afsagt med en kendelse om endnu flere leveår til tv-kommentatoren.

Under hele forløbet har han passet sit arbejde som kommentator for blandt andet Viasat og TV2.

Læs også:

Se også: Claus Borre ramt af kræft

- Også i de perioder, hvor jeg havde det helvedes dårligt. Det var mig magtpåliggende at arbejde, siger Borre, der vurderer, at han har arbejdet 60 procent af det, han normalt ville arbejde.

Han har dog et hørligt mén af behandlingerne.

Hæs stemme
- Min stemme er blevet hæs og jeg tror, det er medicinen, der påvirker mig.

Claus Borre har gennem årtier været en kommentator, der har delt vandene. Mange har syntes, han var en idiot. Men da han blev syg, strømmede sympatien mod ham.

- Jeg har fået hundredvis af mails med støtte - også fra dem, der skriver, at de normalt ikke bryder sig om mig. Det har virkelig været fantastisk, siger Borre.

Der nu er klar til endnu et livtag med livet.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik