Gitte efter druk-ballade: Undskyld til mine læsere

- Jeg er bare et almindeligt menneske, der også har det skidt en gang imellem, siger Ekstra Bladets uheldige brevkasseredaktør

  • Gitte Nielsen måtte i weekenden sande, at man ikke tager sig en 'fridag i parken', uden at verdenspressen følger med. (Foto: All Over Press)
Gitte Nielsen måtte i weekenden sande, at man ikke tager sig en 'fridag i parken', uden at verdenspressen følger med. (Foto: All Over Press)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Læs også:

Se også: Gitte i chok efter vodka-billeder: - Jeg er ked af det og flov

Læs også:

Se også: Så blev Gitte Nielsen (desværre) verdensberømt igen

Læs også:

Se også: Chokbilleder af Gitte Nielsen

Efter at Gitte Nielsen lørdag blev fotograferet med en flaske vodka i en park i Los Angeles, er billederne gået verden rundt. Gitte Nielsen har valgt kun at forklare sig til Ekstra Bladet, og derefter har hun lukket helt ned for verdenspressen, der kimer hende ned.

Sideløbende med karrieren som model og skuespiller svarer hun også på breve fra Ekstra Bladets læsere i sin brevkasse. Til dem siger hun:

- Jeg vil gerne sige undskyld til dem, der sender mig breve. De skal vide, at jeg bare er et helt almindeligt menneske. Jeg elsker livet, men ligesom alle andre, så har jeg det også skidt engang imellem. Og så kan sådan noget ske. Og det skete altså. Men det gør mig ikke til noget dårligt menneske. Det håber jeg, at alle forstå.

Jeg gør det så godt jeg kan, siger Gitte Nielsen, der understreger, at hun normalt ikke drikker. Episoden i parken var et tilbagefald, som hun omgående søgte hjælp for.

Har omgående søgt hjælp
- Hvis nogen havde filmet det, så tror jeg, det havde set mindre dramatisk ud. Billederne er meget dramatiske, synes jeg. Jeg er dybt chokeret over, hvordan det er blevet blæst op, siger Gitte Nielsen i telefonen til Ekstra Bladet.

- De sidste to år er gået rigtig godt - både med hensyn til arbejdet, min mand og mine børn. Desværre sker der så det her, siger Gitte Nielsen og understreger, at hun normalt ikke drikker. Der var tale om et tilbagefald, som hun omgående søgte hjælp for.

Gitte Nielsen vil ikke ind på, præcis hvad der gjorde, at hun endte i parken med en flaske vodka, men fortæller, at parken er et fristed for hende.

Kæmper med sit misbrug
Så sent som i november 2011 sagde hun i et interview til Ekstra Bladet:

- Jeg deltager stadig i AA-møder (Anonyme Alkoholikere, red.) og har en sponsor - en 76-årig kvinde, der selv har været misbruger, og som støtter mig.

Gitte Nielsen er mor til fire og gift med den 15 år yngre Mattia Dessi. De bor i Hollywood Hills i Los Angeles på den amerikanske vestkyst.

Klik her for at stille Gitte et spørgsmål

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik