Frank Hvams månedsløn: 358.000 kroner

Rene Dif og Amin Jensen døjer med tab, Maschas bryster er mindre end maven, Saseline risikerer at miste kørekortet og Pernille Rosendahl tilbyder sine organer

  • Frank Hvam er en af landets bedst betalte komikere og har al mulig grun dtil at skåle højt. (Privatfoto).
« Forrige
Frank Hvam er en af landets bedst betalte komikere og har al mulig grun dtil at skåle højt. (Privatfoto).
1 af 4
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Frank Hvamkan grine hele vejen rundt i USA, som han netop har turneret i sammen med Casper Christenseni forbindelse med den amerikanske lancering af 'Klovn'.

I økonomiske sammenhænge er Frank nemlig langt fra at være en klovn.

I 2011 hev han en hulens masse penge ud af sit personlige firma. Helt nøjagtig trak han 4,3 millioner kroner ud i udbytte, hvilket svarer til en månedsløn på lidt over 358.000 kroner.

Samtidig blev der udbetalt lønninger i selskabet, hvilket betyder, at hans samlede månedsløn kan have været betydelig højere.

Uheldig Dif
Helt så heldig er Rene Difikke. Musikeren kommer ikke til at smøre tykt smør på brødet derhjemme.

Aqua-manden har netop leveret et regnskab for sit hovedselskab og det afslører et minus på 936.851 kroner - og det endda efter at han havde fået 376.000 tilbage i skat.

Egenkapitalen er nu nede på et alarmerende minus på 2.259.299 kroner, hvilket betyder, at han er nødt til at smide nogle af sine midler i selskabet for at holde det flydende.

I forvejen skylder han dog bankerne knap seks millioner og meget tyder på, at han i forvejen har lånt firmaet lidt over ti millioner kroner.

I alt har han kortfristet gæld for knap 17,8 millioner kroner.

Amin taber på ejendom
Også Amin Jensenmå erkende, at træerne ikke vokser ind i himlen. For selv om han fik mere end fordoblet sin indtjening, kom han ud af sidste år med et underskud på 283.726 kroner.

I regnskabet angiver han tab efter salg af en ejendom som årsag til det dårlige resultat, der nu er skyld i, at egenkapitalen kun er på lidt over en halv million.

Samtidig skylder han over halvanden million.

Kørekortet i fare for Saseline
Uheldig er også Saseline, der risikerer, at hun snart skal tage bussen.

Kørekortet hænger nemlig i en tynd tråd, efter hun fik endnu en bøde og et klip i kortet.

- Jeg samler på lortet og jeg krydser fingre for, at jeg ikke skal op til en ny køreprøve, for jeg er lidt usikker på, om det var andet eller tredje klip, jeg fik, siger hun.

Det var for et par dage siden, ordensmagten på ny havde fat i hende.

- De har lige gjort en gade, der altid var åben for gennemkørsel ved Custom House, til ensrettet. En politimand havde stået der hele dagen og havde givet bøder på 2.000 kroner og givet klip. Honest mistake, siger Saseline.

Indbrud hos Julie Rugaard
Der dog er heldigere stillet end Julie Rugaard, der er kendt under kunstnernavnet Blå Øjne. Hun er rasende, efter at hendes bil for anden gang er blevet udsat for tyveri.

- Vil du ikke nok lade min bil være. Efter sidste indbrud, er der alligevel ikke noget af værdi i bilen. Problemet er bare, at min datter bliver bange og forskrækket, når hun ser de knuste ruder og det tilgives ikke, skriver hun.

Og truer tyven:

- Hvis hun en gang mere skal blive ked af det og bange, fordi du har begået hærværk på vores bil, så finder jeg dig! Og jeg kan garantere dig, at du vil ikke lægge dig ud med en mor, der er pissed på sin datters vejene. TRO MIG! (Fucking latterlige taberidiot), raser hun.

Maschas bryster synes mindre
I forhold til dét problem synes Mascha Vangs ditto ubetydelige.

Barmfagre Mascha har dog fået et problem, hun aldrig tidligere har døjet med.

Graviditeten har byttet rundt på det, man normalt først ser af Mascha, når hun kommer ind i et lokale.

’Har i to dage haft migræne, men nu er den heldigvis væk. Vil belønne mig selv med bikinier fra Victorias Secret. Men nu er problemet: Er jeg blevet en M eller L? Havde aldrig troet det skulle ske, men min mave er nu større end mine bryster - og det siger altså ikke så lidt!, skriver hun på Facebook.

Flytte sammen? Næ nej!
Mens Mascha bytter rundt på proportionerne, har Remees kæreste, Simona Popovic, byttet rundt på sin folkeregisteradresse.

Men selv om Remee længe har flirtet med tanken om at flytte sammen med Simona, har det åbenbart lange udsigter.

Remee bor i en lækker villalejlighed på Frederiksberg, men den 23. maj flyttede Simona ind i en lejet lejlighed i Nansensgade.

Tag et stykke af Pernille Rosendahl
Ugen bød på et tilbud af de mere specielle. Fra Pernille Rosendahl.

Sangerinden har nemlig gjort op med sig selv i det svære spørgsmål omkring organdonation.

’Om jeg vil. Svaret er et rungende JA. Tog stilling til det, da jeg blev 18. Så tag, hvad I kan bruge, når jeg smutter over på den anden side,’ skriver hun på Twitter.

Bendtner tæt på at besvime
Den slags store spørgsmål er ikke det, der optager turtelduerne Julie Zangenbergog Nicklas Bendtner.

De nyder livet for fuld udblæsning på deres hemmelige feriedestination, hvor de plejer forholdet.

Her står den på høj sol og lidt for mange eksotiske drinks.

Som Bendtner konstaterer på Twitter:

’Hvis jeg får flere drinks fra kokosnødder, besvimer jeg’.

Om vi får lov at snuppe hans organer, melder historien dog intet om.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik