Sarah Louise har smidt forlovelsesring væk

Modellen Sarah Louise Christiansen kan ikke finde sin forlovelsesring til over 83.000 kroner

  • Sarah Louises karakteristiske forlovelsesring med ni gule og otte hvide diamanter til over 83.000 kroner er forsvundet. (Privatfoto)
« Forrige
Sarah Louises karakteristiske forlovelsesring med ni gule og otte hvide diamanter til over 83.000 kroner er forsvundet. (Privatfoto)
1 af 3
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Sarah Louise Christiansen kan ikke finde sin forlovelsesring.

- Jeg holdt Sankt Hans-fest i weekenden, og nu er min forlovelsesring væk. Og det er altså en ring med ni gule og otte hvide diamanter til over 83.000 kroner. Der er total panik herhjemme lige nu, siger Sarah Louise til ekstrabladet.dk

Den gravide model har hidkaldt en veninde til at hjælpe med at lede efter ringen på de godt 300 m2 i villaen i Brønshøj.

- Jeg har faktisk ikke engang fortalt min forlovede det endnu. Jeg tør ikke fortælle ham det, siger hun, men bliver dog nok klar over, at hun hellere må gøre det, inden han kan læse det på ekstrabladet.dk

Læs også:

Se også: Sexede Sarah Louise er gravid

Læs også:

Se også: Nu skal sexede Sarah giftes

Læs også:

Se også: Sarah Louise: Min nabo misbrugte mig

Sarah Louise husker, at hun tog ringen af, da hun ordnede mad til grillen i lørdags, men om den er røget ud med affaldet, ved hun ikke.

- Skraldet er heldigvis ikke tømt, så det bliver sidste punkt at gennemrode det. Men det bliver pænt ulækkert, siger hun.

Stenene kan sælges
Om det har været en af værtsparrets 30 gæster, der har haft lange fingre, tror modellen ikke.

- Ringen er specialdesignet, og der findes kun det eksemplar i verden, så den bliver ikke nem at sælge. Men der er mange sten i, så dem kan man sælge enkeltvis. Men det mest sandsynlige er, at det er mig, der har været en klovn og forlagt den et sted, siger hun.

Modellen, der også er en meget ivrig blogger, har tidligere mistet en ring. Men der var hun heldig at finde den igen.

- Jeg lagde engang en værdifuld ring, som jeg har arvet, på madbakken på McDonalds. Den røg ud med resten af papiret. Men den fandt jeg igen, husker hun.

Og hun håber at være lige så heldig denne gang, for ringen er ikke blevet forsikret.

- Vi glemte alt om det, da vi pludselig købte hus og med min graviditet, siger hun.

Sarah Louises graviditet og hendes møde med kæresten kan man desuden læse mere om på hendes blog.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik