Persondata politik

Fuld Krøniken-Erik amok på værtshus

Stangstiv Ken Vedsegaard og Jokeren i korporlig infight på bar i Istedgade. - Jeg drak mere, end jeg kunne tåle, forklarer den flove skuespiller

  • - Jeg var ikke ved mine fulde fem, erkender Ken Vedsegaard efter værtshusballaden. (Foto: Jan Sommer)
« Forrige
- Jeg var ikke ved mine fulde fem, erkender Ken Vedsegaard efter værtshusballaden. (Foto: Jan Sommer)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Skuespilleren og musikeren Ken Vedsegaard, der især er kendt for sin rolle i DR-dramaserien 'Krøniken', hvor han spillede den fortabte søn Erik, leverede torsdag et virkeligt drama for øjnene af de omkringværende bargæster.

Provokerede alle
Ken Vedsegaard, 39, havde drukket tæt gennem flere timer på baren Mc.Kluud i Istedgade i København, da han kom i klammeri med et andet kendt ansigt fra tv- og musik-branchen, Jesper Dahl, som bedst kendes som rapperen Jokeren.

Hvad der helt præcist skete står uklart, men Ken Vedsegaard har både fysiske og psykiske tømmermænd dagen derpå.

Det var en meget berørt Ken Vedsegaard, som Ekstra Bladet fik snakket med over telefonen. Han var tydeligt ramt af begivenhederne, selv om han i går havde svært ved helt at huske, hvad der var op og ned på det hele.

- Det står ikke knivskarpt for mig. Vi står og skubber til hinanden, men jeg er ikke sikker på, hvordan det foregik. Der er bare nogle søde mennesker, der får os splittet ad, fortæller han.

Undskyld, Jokeren
- Jeg drikker mig simpelt hen for fuld. Og så gik det bare helt galt, siger han.

- Jeg kom vist til at provokere alle i går, og det er jeg meget ked af.

Samvittigheden gjorde lige så ondt dagen derpå som tømmermændene, og Ken Vedsegaard var da heller ikke sen til at understrege over for Ekstra Bladet, at han gerne ville undskylde for sit optrin.

- Jeg vil gerne undskylde over for alle, siger han og uddyber:

- Jeg var ikke ved mine fulde fem, og det er jeg meget meget ked af. Fra klokken 22 og frem har jeg desværre drukket mere, end jeg kan tåle, fortæller Ken Vedsegaard, der også gerne vil undskylde over for Jokeren.

- Jeg vil meget gerne sige undskyld til ham personligt ved lejlighed. Vi bor begge på Vesterbro, så vi møder jo hinanden. Så snart jeg ser ham, vil jeg kigge ham i øjnene og give ham en undskyldning, bedyrer han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jokeren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik