Johannes Møllehave: Jeg ville dø uden sex

Digterpræsten Johannes Møllehave har netop rundet de 75 år og fundet en ny 68-årig kæreste - og selvfølgelig dyrker han stadig sex

  • Videoen kan desværre ikke vises
1/4
Næste »

Fornylig fejrede digterpræsten Johannes Møllehave sin 75 års fødselsdag på Hellerup Parkhotel, hvor han præsenterede sin nye kæreste den 68-årige Winnie Sohns. Ekstra Bladet måtte ikke tage billeder af Winnie Sohn, fordi hun ikke ønskede at blive eksponeret til pressen. Men Johannes Møllehave havde dog intet imod at udtale sig om sin nye kæreste:

- Det er dejligt at møde en ny, men vi er enige om, at vi ikke flytter sammen. Vi har hver vores lejlighed. Vi kunne ikke drømme om at leve sammen som ægtefolk, så det kommer vi ikke til, siger Møllehave og tilføjer:

- Vi har rejst meget, og vi er heldigvis sammen, med den respekt, som man kan have ved netop ikke at være sammen 24 timer i døgnet, siger Johannes Møllehave til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Møllehave: I får ikke en krone af mig

Det er en høj alder at finde en ny kvinde i?

- Jeg er lykkelig over, at hun er til. Men derfra og så til at sige 'nu skal jeg gifte mig med hende' - det er helt udelukket. Også fra hendes side. Det er vi enige om.

Kan du fortælle lidt mere om, hvornår der begyndte at komme romantik i luften?

- Nej.

Der lukker du i?

- Jeg synes ikke, at det komme Ekstra Bladets læsere ved. Men jeg har kendt hende i lang tid og har konfirmeret hendes børn.

Har du stadig sex?

- Ja, ellers ville man da dø. Det er da klart.

Gik jeg for tæt på?

- Overhovedet ikke. Jeg har så åbent et ansigt, at det trækker, når du står lige foran det.

LÆS OGSÅ:

Hotel d’Angleterre med politibil Danske kendte - 7. apr. 2011 Stiv Møllehave lagt i håndjern

Dagens bedste joke: Fiktivt interview med Møllehave

Til Johannes Møllehaves 75 års fødselsdag blev følgende fiktive interview omkring skandalen på Hotel D'Angleterre læst op af hans gode ven gennem 50 år Niels Birger Wamberg:

Nåede de at spise op, inden politiet kom?

- Ork ja. Jeg nåede da forretten og hovedretten, inden jeg gik over til byretten.

Hørte der salatbord med til middagen?

- Nej, men hotellet tilbød, at jeg ganske gratis kunne blive slæbt væk i et salatfad.

Ja, undskyld, pastor Møllehave, men ærlig talt. Det må da have været meget ubehageligt pludselig at blive lagt i håndjern midt på Kongens Nytorv?

- Nej, tværtimod. Det stivede min selvagtelse af, at jeg her i min relativt høje alder stadig er i stand til at få et ordentligt jern på.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte