Michèle Bellaiche skal skilles

Den populære TV 2-vært bryder med sin mand gennem 11 år

  • Michèle Bellaiche og Henrik Schalls mødtes, da hun var vært på kriminalmagasinet 'Station 2' og skulle interviewe ham. (Foto: Kristian Linnemann)
Michèle Bellaiche og Henrik Schalls mødtes, da hun var vært på kriminalmagasinet 'Station 2' og skulle interviewe ham. (Foto: Kristian Linnemann)

Michèle Bellaiche skal skilles. Efter 11 års samliv med Henrik Schalls bliver 'Go' Aften Danmark'-værten enlig mor til parrets to børn. Det skriver Billed Bladet i morgen.

- Henrik og jeg er ikke uvenner. Vi har en god kommunikation og enighed omkring børnene. Men skilsmissen er en kendsgerning, og omstændighederne til trods er jeg ved godt mod, siger studieværten til ugebladet.

Bliver i huset
Ifølge Billed Bladet bliver Michèle Bellaiche boende i deres hjem ved Solrød Strand, fordi børnene er faldet så godt til i skolen og i området, efter familien flyttede fra Frederiksberg til provinsen sidste år.

Allerede for et par år siden var 39-årige Bellaiche ved at miste Henrik Schalls. Under en løbetur på en ferie i Frankrig faldt han pludselig om med flere blødninger i hjernen. Den gang vågede Michèle Bellaiche ved sin mands side i flere dage uden at vide, om han ville overleve.

Det gjorde han heldigvis - i modsætning til parrets forhold.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk