Andrea Elisabeth Rudolph: Jeg er forelsket i forelskelsen

Den enlige mor Andrea Elisabeth Rudolph har fundet lykken i livet

  • - Jeg besluttede mig for at glæde mig frem for at ærgre mig, fortæller Andrea Elisabeth Rudolph. (Foto: Rumle Skafte)
« Forrige
- Jeg besluttede mig for at glæde mig frem for at ærgre mig, fortæller Andrea Elisabeth Rudolph. (Foto: Rumle Skafte)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Et fast job, ægtemand, fire børn og en stationcar med bagageboks på taget, så der var plads til det hele på familieferien ned gennem Tyskland.

Sådan forestillede teenageren Andrea Elisabeth Rudolph sig sit voksenliv.

I dag, som 35-årig, er hun forhenværende tv-vært, enlig mor til femårige Isolde og indehaver af firmaet Rudolph Care, der laver hudpleje fri for skadelige kemikalier.

Og har været gennem mediemøllens kværn på godt og ondt: Som feteret 'Vild med dans'-værtinde, som creme-krukke - beskyldt for at tage for høje priser - og som højgravid med bare bryster - skudt af en paparazzo-fotograf fra Se og Hør. Firmaet har haft røde regnskabstal, og kærligheden er kuldsejlet et par gange.

LÆS OGSÅ: Andrea ydmyget med trussebilleder

Glæde frem for ærgrelse
Alligevel føler hun sig nu lykkeligere end nogensinde:

- Jeg har lært at værdsætte livet. Jeg ved godt, det lyder banalt, men sådan er det. Det startede i foråret. Helt privat fik jeg en virkelig dejlig følelse af, at jeg landede. Jeg tror det havde at gøre med planlægningen af min 35-års fødselsdag.

- Det er gået op for mig, at livet er dyrebart - derfor skal det ikke spildes. Jeg har haft nogle hårde år, men besluttede mig for at vende tingene lidt på hovedet - at jeg ville glæde mig frem for at ærgre mig. For hold kæft, hvor er jeg heldig: Jeg har min elskede datter, min gode familie, vidunderlige venner og mit firma.

- Altså, jeg havde aldrig forestillet mig, at Isolde skulle være enebarn, men nu har jeg valgt at tænke 'hvor er jeg heldig, jeg har hende, og at hun er sund og glad' . Jeg er taknemmelig for, at hele min familie er rask - ingen er syge, og så er det altså indgroet i mig, at jeg ikke kan holde ud at være ked af det eller vred alt for længe ad gangen.

LÆS OGSÅ: Brystbilleder var krænkende

Hvor finder man en kæreste?

- Nu ser jeg på mit liv som en stor bog fyldt med spændende oplevelser - og der vil komme mange flere, for jeg er blevet grådig på livet. Op til min fødselsdag gik jeg i gang med at lave to-do-lister over ting, jeg vil lære, inden jeg dør: At tale spansk, at danse flamenco. Blandt meget andet.

- Lige før efterårsferien var der en dag, hvor solen stod ind i stuen på en særlig måde, mens musikken spillede i rummet. Dér følte jeg mig forelsket.

- Er der da en ny kæreste?

Andrea ryster på hovedet, inden hun svarer: - Hvor går man lige hen og finder sådan en?

- Jeg fandt min på arbejde ...

- Hm ... Jeg har kun kvinder ansat lige nu. Måske sku' jeg lave et jobopslag, siger hun med et grin og fortsætter:

- Nej, jeg tror, jeg er blevet forelsket i forelskelsen. Jeg hører meget af den slags musik - om kærlighed. Jeg er vild med Rasmus Nøhrs 'Sød musik'.

- Når du taler om dit firma, virker det nærmest, som om du taler om dit barn ...

- Isolde er min elskede datter, og Rudolph Care er mit hjertebarn. For mig er lykken, at firmaet har klaret skærene - det kan godt være, der stadig er røde tal, men den går den rigtige vej. Jeg er enormt stolt over det, jeg har lavet -at firmaet har overlevet og har vundet priser ved Danish Beauty Award. Det føles meget voksent at være selvstændig.

LÆS OGSÅ: Andrea Rudolph færdig som tv-vært

- Og så er der slet ikke tid til en kæreste?

- Hverdagen er jo hård - ikke mindst, når man har børn. Alle har jo travlt. Det var lettere at mødes med vennerne, da vi var yngre. Det er, som om døgnet ikke har timer nok - og desværre er det mig selv, jeg giver afkald på, når tingene skal hænge sammen. Og når man er selvstændig iværksætter, er man jo aldrig færdig. Men jeg er jo vildt glad for det, jeg laver, og samtidig er jeg god til at prioritere min datter - det lader mig op, når vi f.eks. laver mad sammen.

- Ryger arbejdsglæden, siger jeg stop -hellere droppe et job end at være sur. Det skal ikke lyde arrogant - naturligvis skal der penge til, men det må ikke blive en blokade eller bekymring. Om ikke andet så må jeg jo tage et job på nærmeste bodega ... Jeg har haft mange cafejobs i mit liv. For mig er det vigtigste at lytte efter min mavefornemmelse, siger hun med et fast blik i øjnene og tilføjer:

- Jeg har brug for udfordringer - har altid haft det. Men i det øjeblik, man får barn - og især når man så bliver skilt -så er man jo mere bundet. Så drømmen om at drive et surfsted i Costa Rica om vinteren, hvor der kan være ganske surt i Danmark, er altså lagt i fryseren, til Isolde fylder 18 år.

Blå bog

Andrea Elisabeth Rudolph.

Født 1. juli 1976 i Vejen.

Har to ældre halvsøskende og tre yngre søskende.

Blev kendt som en af de tre værter på 'Morgenhyrderne' på Radio 100FM, fra det startede 15. november 2003 frem til 31. marts 2006, hvor hun sagde sit job op, da radiostationen ikke kunne tilbyde hende en barselsordning.

Var vært på de to første sæsoner af TV2's 'Vild med dans', men sprang på grund af graviditet over i sæson 2006. Vendte tilbage som vært i 2007 og 2008, men sagde derefter farvel til tv for at koncentrere sig om sit creme-firma, Rudolph Care.

Firmaet, der producerer cremer uden kemikalier, startede hun, efter at hun under sin graviditet i 2006 lod sig teste i forbindelse med en Greenpeace-kampagne mod skadelige stoffer i vores hverdag.

Har sammen med sin tidligere kæreste, tv-direktør Jacob Houlind, datteren Isolde på fem år.

Bor på Vesterbro i København.

Netop nu aktuel i TV2's 'Stjernerne på Slottet'.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik