Persondata politik

Ikke lutter lagkage hos Blomsterberg

Lang ventetid, uimponerende konditorarbejde og kanitinestemning i den prisbelønnede konditors egen café

  • Mette Blomsterberg er vært på 'Det søde liv'. Men flere kunder i hendes café, bryder sig ikke om lugten i bageriet. (Foto: Emil Ryge Christoffersen/Polfoto)
Mette Blomsterberg er vært på 'Det søde liv'. Men flere kunder i hendes café, bryder sig ikke om lugten i bageriet. (Foto: Emil Ryge Christoffersen/Polfoto)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Det er ikke lutter lagkage at være kunde i den prisbelønnede konditor Mette Blomsterbergs butik.

Værtinden på DR1-programmet 'Det søde liv' bliver præsenteret som 'en af verdens bedste konditorer' og uge efter uge leverer hun det ene spiselige kunststykke efter det andet, når hun toner frem på skærmen. Og hun gør det med overskud, et smil på læben og pædagogisk stemmeføring.

Ikke just noget kunderne i Café Glyptoteket kan nikke genkendende til.

- Hold da op et syn, der mødte os. En kø så lang, at den gik ned til trappen - borde der selvfølgelig var optagede, og borde der blev forladt – kaffekopper og kagetallerkner, der ikke umiddelbart blev fjernet, forklarer Anette Hjortshøj til Ekstrabladet.dk.

Himmelråbende dyrt

Hun var sammen med en anden taget til Glyptoteket - udelukkende med det formål at besøge Mette Blomsterbergs café. Hun beskriver, hvordan de tog plads i den lange kø. Efter tyve minutter hoppede Anette ud af køen, for lige at se kageudvalget på disken længere fremme.

- Og hold da op, hvor bliver man skuffet – dels over at se, at det kun er tørkager, og dels over priserne på boller og kager . Det er himmelråbende – en bolle med smør og ost kr.62.-. En kage kr.59.- et kransekagehorn kr.40.- og i den dur.

Også på AOK's hjemmeside (Alt Om København, red.) kan man læse sure anmeldelser af Blomsterbergs café, hvor risen strækker sig lige fra prisnivaeu til ubehøvlet bestjening over kantinestemning og lang ventetid.

- Vi er to par, som flere gange har set Mettes programmer og skulle nu til København. Så selvfølgelig skulle vi prøve hendes kager eller desserter. Meeeen, hvor blev vi skuffede. Der var jo bare narpoleonshatte og nøddetærte - og det kan vi jo bare få ved bageren. Så var der også lige chokolademousse og kage med chokolademousse, skiver Dorris Møller på AOK's hjemmeside.

- Vi spurgte, om der kom nogle mere spændende kager og så blev Mette spurgt ad. Og jo, der kom flere kager, men først senere - og vi havde jo nok bare skruet vores forventninger for højt opå, sagde hun. Jeg tror ikke, Mette ved, hvad god kundeservice er, fortsætter hun.

Helt til grin

- Jeg holder meget af Glyptoteket. Og jeg synes virkelig godt om en café i den smukke, højtloftede vinterhave. Men hvor følte min familie og jeg os HELT TIL GRIN, da vi i søndags besøgte stedet, skriver Ms. Blue, der ventede halvanden time på at få serveret en brunch.

Caféen tager 48 kroner for et stykke kage, som du vel at mærke selv skal hente, sætte på din sorte plastbakke i bedste 'kantine på fabrikken-stil', vente i kø i 35-40 minutter og betale for den, inden du kan sætte dig til bords - som du ofte dog lige skal rydde efter det foregående hold af gæster.

- Glyptoteket tager r**** på turisterne, skriver Hunni, og fortsætter:

- Med en kendt konditor kunne det vel ikke gå helt galt her midt i palmehaven. Men noget er helt galt!

Har du været gæst i Mette Blomsterbergs Café Glyptoteket? Så skriv dine egne oplevelser af stedet her:

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik