Persondata politik

Danske kendte

Grethe Sønck fundet død

Lå livløs i sit hus: Politiet fik melding om, at den kendte og elskede revystjerne lå død i bjælkehuset i Rågeleje

  • Grethe Sønck ved Revyernes Revy på Bakken i august måned sidste år. (Foto: Anthon Unger)
« Forrige
Grethe Sønck ved Revyernes Revy på Bakken i august måned sidste år. (Foto: Anthon Unger)
1 af 2
Næste »
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Grethe Sønck blev i aften fundet død i sit hus i Rågeleje i Nordsjælland.

Politiet fik sent i dag en melding om, at den 80-årige skuespiller og sangerinde lå livløs i huset.

En ambulance blev straks sendt til stedet.

Grethe Sønck var alene i huset, da hun døde. Hun blev fundet af Stefan Fønss, der er søn af Volmer-Sørensen.

Naturlige årsager
Han ville komme på uanmeldt besøg for at spille yatzy med Grethe Sønck og forventede ikke, at der var noget galt. Hun havde nemlig optrådt på Frederiksberg i sidste uge.

Politiet blev også kaldt ud til adressen på Slettevej, men alle vurderinger peger i retning af, at den folkekære skuespiller er død af naturlige årsager.

Ambulancen blev derfor sendt væk igen med en tom båre.

Sent i aften gik flere af naboerne ind i det idylliske brune bjælkehus, der ligger i et roligt sommerhusområde, for at være sammen i sorgen.

Her til aften var der kun lys i ganske få af husene på vejen, der lå stille hen i vinterkulden.

Grethe Sønck flyttede ind i huset i Rågeleje i 1962 sammen med Volmer-Sørensen.

LÆS MEGET MERE OM GRETHE SØNCKS LIV OG DØD I EKSTRA BLADET LØRDAG





Hvordan husker du Grethe Sønck? Skriv dine minder med den folkekære revystjerne herunder.

Fakta om Grethe Sønck:

Grethe Sønck fik for alvor sit gennembrud i Cirkusrevyen, hvor hun begyndte sin store karriere i 1962. Senere var hun med i Nykøbing Falster Revyen.

Hun nåede at være med i 50 revyer. Den seneste var den anmelderroste ’Revyperler på stribe’ i Rødvig på Sydsjælland, som hun medvirkede i sidste år. Her sagde hun samtidig stop for en lang og glorværdig karriere.

Seneste film-optræden i 2006
I 1980'erne var Grethe Sønck med i den populære tv-quiz på DR1 'Gæt og Grimasser' med Erling Bundgaard som vært. Her blev hun kendt som den deltager, der ofte måtte kravle rundt på gulvet, når hun skulle imitere diverse dyr.

Grethe Sønck var desuden med i en række film, blandt andet et par Olsen Banden, flere Dirch Passer-film og to Krummerne-film.

Hendes seneste optræden i en dansk film var i 2006 i 'Krummerne - Så er det jul igen'.

Se meget mere om Grethe Sønck og hendes karriere på Den Danske Film Database.

Grethe Sønck fik for alvor sit gennembrud i Cirkusrevyen, hvor hun begyndte sin store karriere i 1962. Senere var hun med i Nykøbing Falster Revyen.

Hun nåede at være med i 50 revyer. Den seneste var den anmelderroste ’Revyperler på stribe’ i Rødvig på Sydsjælland, som hun medvirkede i sidste år. Her sagde hun samtidig stop for en lang og glorværdig karriere.

Døde i hjemmet i Rågeleje
Den 80-årige folkekære skuespillerinde blev født i Hjerm, lidt udenfor Struer den 16. juli 1929. Hun hed hed oprindelig Grethe Ingeborg Nielsen Hald, men tog navneforandring til Grethe Sønck i 1968.

Hun har været gift to gange.

I 1952 blev hun gift med Hjalmar Nicolausen. Hendes anden mand var Volmer Sørensen, som hun mødte 1958 og levede sammen med til hans død i maj 1982. De boede sammen i et hus i Rågeleje i Nordsjælland. Og det var i det hus, at hun i dag sov ind.

Af: Sola Kruchov Sørensen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik