Jackie fik nye store læber

Brystbomben Jackie Navarro fik pumpet kyssemunden yderligere op

  • Her ses Jackie Navarro med nye store læber.(Foto: Thomas Sjørup)
« Forrige
Her ses Jackie Navarro med nye store læber.(Foto: Thomas Sjørup)
1 af 4
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Det gamle mundheld om, at man må lide for skønheden, får næring, da brystbomben Jackie Navarro tager plads på briksen.

– Av, lyder det med sammenbidte læber, mens øjnene kniber sig sammen, da nålen trænger ind gennem hendes overlæbe og sprøjter Restylane ind i kødet.

Kort efter svulmer området synligt op, mens Kim Novaa fra Qura Kosmetisk Klinik upåvirket af de små smerteudbrud foretager den samme handling i alt otte steder på læberne.

Det er tredje gang, hun får pumpet stoffet, der gør læberne mere fyldige, ind i kroppen. Og denne gang gør det mere ondt.

– Jeg var heller ikke bedøvet så længe, lyder det, mens hun holder en klud for munden, så de små bloddråber opsamles.

– Men hvorfor, Jackie?

– Jeg fik lavet det for en måned siden, men jeg syntes ikke, det var nok. Det giver fyldighed i ansigtet, og jeg vil gerne lave mig selv anderledes. Man bliver træt af at se på sig selv. Nogle får farvet hår. Jeg får gjort det her. Det er for at friske mig selv op, siger hun til flash!.

Jackie, der blev kendt på at være kæreste med Oliver Bjerrehuus og senere er blevet natklub-værtinde, har ikke haft betænkeligheder ved behandlingen.

Man bliver afhængig af det
– Det forsvinder jo igen. 88 procent af geleen er vand, som forsvinder, så... Og man bliver helt afhængig af det. Det er for at være mere attraktiv. Alle er jo vilde med Angelina Jolie, der naturligt har store læber, forklarer Jackie.

– Så det er ikke for at ligne Anni?

– Nej, hun har meget store læber. Det vil jeg ikke have. Det passer godt til hende, men ikke til mig, siger Jackie, der understreger, at hun stadig kan kysse.

– Der er ingen forskel. Det kan jeg stadig mærke. Men det niver at få det lavet. Man er altid glad, når det er overstået.

Hun har i øvrigt ikke tænkt sig at stoppe sin forvandling ved brysterne og læberne.

– Jeg vil gerne have en fedtsugning på armene og en smallere næse. Og når jeg bliver ældre, vil jeg ikke udelukke, at jeg får en ansigtsløftning. Jeg vil ikke se gammel ud. Men jeg vil ikke have botox. Det skal være en ansigtsløftning. Det hårde liv sætter jo sit præg, siger Jackie, der fylder 23 på fredag.

Først nyder hun dog resultatet af læbe-behandlingen.

– Det gjorde meget ondt, fordi bedøvelsen ikke sad på særlig længe. Men det var det hele værd. Jeg kan se forskellen. Jeg kan se det i siderne, der er blevet mere fyldige. Det var det, jeg ville, siger hun med et endnu større smil end før. korner@eb.



Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik