Persondata politik

Casper C. i elefant-skandale

Dyreværnsfolk er rasende over, at komikeren hyrede levende elefant til nattefest

  • Elefanten Rambo til nattefest sammen med deltagerne fra Vild med Dans og andre tv-shows. Casper og kæresten Isabel havde lejet den til deres fest. (Privatfoto).
« Forrige
Elefanten Rambo til nattefest sammen med deltagerne fra Vild med Dans og andre tv-shows. Casper og kæresten Isabel havde lejet den til deres fest. (Privatfoto).
1 af 3
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

For en gangs skyld var det ikke lyserøde elefanter, men en vaskeægte levende en af slagsen, som Casper Christensen havde med i byen, da han i fredags holdt nattefest for deltagerne i en lang række tv-programmer.

Beslutningen om at bruge elefanten Rambo fra Cirkus Dannebrog vakte måske glæde i nattelivet, da den poserede med et skilt med Douglas Entertainment på siden.

Men blandt dyreværnsforkæmpere har det vakt harme, at dyret skulle bruges som en gimmick.

Læs også:

Se også: Casper scorer kassen

- Jeg kan ikke forstå moralen i det. Sådan et dyr hører ikke hjemme i Københavns natteliv. Det er forkasteligt. Jeg er rigtig gal over det. Jeg ved godt, at dem der ejer elefanten siger, den ikke lider under det, men selvfølgelig gør den det, siger TV2 Zulu-værten Sarah Grünewald, der er en af dem, der er en af dem, der er blevet harm over stuntet.

Casper havde hyret den til at kaste glans over festen, der bestod af deltagere fra ’Husk lige Tandbørsten’, ’Live fra Bremen’, ’Vild med Dans’ og ’Den blinde Vinkel’. Han mener ikke, der er noget galt med konceptet.

Læs også:

Se også: Casper C og tandbørsten tilbage

- Så vidt jeg ved, var hun der ikke selv og det kan måske virke voldsomt, når der står, at en elefant har været med til en fest. Men den havde sin dyrepasser og to folk fra cirkusset med. Den gik kun forbi festen og var der højst 10-15 minutter og jeg tror ikke, elefanten synes, det er synd, den skal være oppe til midnat, siger Casper.

Der har fuld forståelse for dem, der kæmper for dyrs rettigheder.

- Jeg ville jo heller ikke lade den stå med mit firmanavn, hvis det var synd for den, siger han.

Læs også:

Danske kendte 23. apr 2012 Se også: Danmarks frækkeste tv-vært

Efter at have været forbi Casper, traskede elefanten videre til natklubben Simons.

- Så den gik måske 100 meter mere. Jeg tror altså ikke, der er sket skade på den, siger komikeren, der ikke vil sætte pris på, hvad det kostede at leje en elefant.

Læs også:

Se også: Se billedet: TV2-Sarah topløs i Tim C.-video

- Men det var dyrt.

Kritikken får dog et par humoristiske ord med på vejen.

- Nu må jeg hellere afbestille den panda, som jeg havde lejet til at gå rundt i snor på næste fredag, siger han med et glimt i øjet.

Det giver Sarah dog ikke meget for.

- Det her handler for mig ikke om Casper Christensen. Det handler om, at det bare ikke er i orden at hive en elefant med i byen blandt stive mennesker og glasskår. At Casper angiveligt tror, at det handler om, hvor langt elefanten skal gå, eller hvornår den kommer i seng, viser blot, at han fuldstændig har misforstået problemstillingen. Det siger måske også noget om hans evne til at vurdere, hvad der ikke er synd for en elefant.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik