Persondata politik

Dopet Remee sælger ud

Musikmageren Remee holdt søndag eftermiddag loppemarked. Alt fra hans gamle sofaer til tallerkner og skjorter var til salg

  • Remee skal scannes i den kommende uge, så der kan komme klarhed over hans sygdom. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
« Forrige
Remee skal scannes i den kommende uge, så der kan komme klarhed over hans sygdom. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
1 af 4
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Det er en svagt humpende Remee, der søndag eftermiddag trisser rundt i uldtøfler i sin solbeskinnede have på Frederiksberg, mens folk går ombord i hans gamle ting og sager.

Musikmanden holder loppemarked over alt fra kalkplettede vaser til spritnye jeans, slidte sofaer og et helt fitnesscenter. Alt er sirligt delt op. Porcelæn på et bord. Tøjet på stænger og hans aflagte musikudstyr nøje beskyttet af solen under en hvid 'Vi med hund'-pavillon.

- Ja, jeg har jo måttet have folk til at hjælpe mig med at bære det hele ud, siger Remee og kigger ud over græsplænen, mens han tager sig til hoften.

Læs også:

Se også: Remee babu-babuu på hospitalet

I sidste uge blev han pludselig ramt af nervebetændelse og måtte indlægges med stærke smerter.

Lammet af smerter
- Det startede med en slags hold i lænden, der så udviklede sig. Så vågnede jeg bare en morgen og kunne slet ikke bevæge mig. Det var total skræmmende, fortæller Remee.

På sygehuset måtte han klamre sig til et gangstativ.

- Men så snart jeg kunne gå selv, skred jeg. Vi ses på Zen, siger han med et grin, men bliver så alvorlig.

- Det var nok lidt dumt. Næste dag kunne jeg intet.

Godhjertet oprydning
Remee kan stadig kun holde sig oprejst på stærk smertestillende medicin, men der skal mere end nervebetændelse til at stoppe ham i at få ryddet op i sine gamle ting.

- Jeg trængte virkelig til at komme af med nogle af alle mine ting. Og det har var bare en god måde at gøre det på, siger den tidligere 'X Factor'-dommer.

Remee har valgt, at pengene fra hans loppemarked skal gå til velgørenhed i stedet for til nye møbler og skjorter. 80 procent af pengene skal Kræftens Bekæmpelse have, mens Dyrenes Værn får 20 procent.

Læs også:

Se også: Remee flytter og sælger ud

Meget lort
- Du sælger både glas og tallerkner. Hvad sker der - er du ved at forlade landet?

- Nej! Hvis du så hvor meget lort jeg har. Men kan sgu dårlige nok se, at der er taget noget.

- Men du holder loppemarked, fordi du skal flytte. Hvorhen?

- Jeg bliver i Danmark, men jeg kan ikke sige mere, for det er ikke faldet helt på plads. Det er noget med, at jeg gerne vil have studie og bo samme sted, siger han og forsvinder ind i mængden af nysgerrige loppe-gæster og potentielle købere af hans 'lort'.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik