Persondata politik

Michael Falch ny chef for alkoholafvænning

Sangeren og forfatteren Michael Falch bliver ny chef for et Minnesota-behandlingscenter ved Holbæk

  • Michael Falch har selv haft misbruget helt tæt på. (Foto: Kristian Linnemann)
Michael Falch har selv haft misbruget helt tæt på. (Foto: Kristian Linnemann)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Det er 10 år siden, at sangeren Michael Falch var i behandling for et alkoholmisbrug på Minnesota-behandlingscentret Tjele. Nu bliver han selv leder af centrets afdeling Orelund ved Holbæk.

Resten af året kombineres stillingen med hans aktiviteter på musikscenen, inden han næste år drosler yderligere ned for turnélivet.

- Det er en mulighed for at give nogle vigtige erfaringer og redskaber videre til familier og mennesker, der ligesom jeg selv indtil for 10 år siden har problemer med alkohol og drømmer om et ædru liv, siger Michael Falch i en pressemeddelelse.

Godt forberedt
- Det er selvfølgelig noget af en udfordring, men jeg føler mig ikke uforberedt, siger Michael Falch, der i flere år har haft en konsulentfunktion i Tjele-regi.

Behandlingscenter Tjele blev stiftet af Jan W. Meincke for godt 20 år siden. Han mener, at Michael Falch er den rette til jobbet.

- Vi kender Michael som den, der værner om Tjeles særlige ånd og som har været en af de mest fremtrædende ambassadører for Tjele.

Læs også:

Se også: Michael Falch har fået modet tilbage

- Michael har virkelig formået at formidle glæden ved det ædru liv videre til andre afhængige og deres pårørende, og vi glæder os til et endnu tættere samarbejde med ham, siger Jan W. Meincke.

Tjele er med i alt seks centre rundt om i Danmark et af landets største behandlingscentre for alkohol- og medicinafhængige.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik