Persondata politik

Helle Thornings nabo vil sælge

Helle Thorning-Schmidt skal have ny nabo. Huset - med PET-overvågning er sat til salg for 5,6 millioner kroner

  • Helle Thorning-Schmidt skal have nye naboer. (Foto: Anthon Unger)
Helle Thorning-Schmidt skal have nye naboer. (Foto: Anthon Unger)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Hvis du går og drømmer om at se statsministeren med uglet hår og i morgenkåbe, når hun skal i postkassen efter sin morgenavis, så er muligheden der nu. Helle Thorning-Schmidt skal nemlig have nye naboer, efter hendes nuværende har sat deres hus til salg. Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Helle Thorning-Schmidts nabo på Kuhlausgade 38 på Østerbro skal have 5,6 mio. kr. for huset - men med i prisen er altså muligheden for at nikke venskabeligt over hækken til landets mest magtfulde politiker og måske endda låne en kop sukker.

Som nabo til selveste statsministeren skal man nok regne med, at PET holder et vågent øje med, hvad der sker i nærheden.

Super beliggenhed
Huset er, i lighed med statsministerens, et byggeforeningshus fra slutningen af 1800-tallet i komponistkvarteret ved Svanemøllen Station, og mægleren fremhæver blandt andet, at der er en 'super beliggenhed få hundrede meter fra lukket legegade, hvor børnene kan boltre sig' og at huset 'egner sig perfekt til den store børnefamilie'.

Prisen på 5,6 mio. kr. er et godt stykke over den oprindelige pris på et af de 393 huse i den nordlige ende af Østerbro.

Da boligerne blev bygget mellem 1893 og 1903 skulle man betale 8.200 kroner, hvilket i dagens penge svarer til ca. en halv million kroner.

Helle Thorning betalte 3,68 mio. kr. for sit hus i 2004. Ifølge den seneste offentlige vurdering er boligen 3,65 mio. kr. værd.

SE HUSET HER HOS BOLIGA

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik