Dansker hitter med Kelly Rowland

Grammy-vinder Kelly Rowland rykker på hitlisten – og det kan hun blandt andet takke danske Jonas Jeberg for.

  • Jonas Jeberg arbejder sammen med Cutfather, men satser også på en solokarriere som sangskriver. (Foto: Myspace)
« Forrige
Jonas Jeberg arbejder sammen med Cutfather, men satser også på en solokarriere som sangskriver. (Foto: Myspace)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

Føj et nyt navn til rækken af super-producere fra Danmark – Cutfathers tidligere partner Jonas Jeberg.

Jeberg er manden bag Kelly Rowlands nyeste single ’Forever and a day’, som er faret op ad de engelske hitlister, siden dens internationale release 20. september:

- Det er et nyt, stort dance-nummer i stil med ’When Love Takes Over’, siger Jones Jeberg, der både har skrevet og produceret sangen for Destiny’s Child-sangerinden.

Kelly Rowland har solgt knap 70 millioner plader og vundet et hav af priser -- inklusive en Grammy for’When love takes over’.

- Det startede med, at en manager sendte et beat, jeg havde lavet, uden vokaler på til en fyr, der hedder Omar Grant (Kelly Rowlands manager, red.). Der var hun tilfældigvis i studiet imens, og så var hun bare helt vild med det der beat, fortæller Jonas Jeberg.

Manglede en tekst
Selv om melodien faldt i sangfuglens smag, manglede der stadig en sangtekst, som kunne matche beatets kvalitet – ifølge Kelly Rowland selv:

- Så jeg skrev den sammen med tre andre sangskrivere fra USA, fortæller Jonas Jeberg.

Dermed går han i fodsporene på en flot liste af dansk producereksport - navnlig Remee, Soulshock og den nybagte X Factor-dommer Cutfather.

Sammen med netop Cutfather har Jonas Jeberg produceret hits for stjerner som Pussycat Dolls, Kylie Minogue og American Idol-vinderen Jordin Sparks. Men nu kan Jonas Jeberg så føje Kelly Rowland til hans liste af soloprojekter.

Vil køre solo
- Jeg vil gerne prøve at køre alene og tjene nogle flere procenter på den måde. Tiden er klar til det, og jeg føler også, jeg har netværket til det, siger han.

Hvor de to før arbejdede sammen på samtlige projekter, vil Jonas Jeberg gerne finde plads til egne. Der er dog ingen splid de to i mellem, fastslår han. Tværtimod.

- Vi sidder faktisk sammen nu og arbejder på noget, som vi håber, Britney Spears kan bruge, siger den danske producer.

Cutfather: Jonas er genial
Cutfather selv er da også kun fuld af lovord til sin tidligere partner.

- Han har et genialt musikalsk øre og har et vidunderligt øre for beats. Især for trommerne, som dikterer musikken, lyder roserne fra Cutfather.

Vil til LA
Mens Remee og Cutfather har base i Danmark, spreder Soulshock primært sin magi i Hollywood. Og der vil Jonas Jeberg også lege med.

- Jeg tager til Los Angeles i næste måned. LA er stedet for sangskrivere, og alle, der er værd at tale om, er herovre. Det gør også processen nemmere, da artisterne er her. Så slipper man for emailkorrespondancen, slutter Jonas Jeberg.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik