Synnøve: Jeg gider ikke at bolle mere

Gammel, tyk og indadvendt: Synnøve Søe har opgivet at finde en kæreste

  • Det, jeg fortryder mest, er, at jeg ikke har levet et rigtigt liv. At jeg ikke rigtig er lykkedes socialt, fortæller Synnøve Søe, der er aktuel med bogen ’Skrifte’.
« Forrige
Det, jeg fortryder mest, er, at jeg ikke har levet et rigtigt liv. At jeg ikke rigtig er lykkedes socialt, fortæller Synnøve Søe, der er aktuel med bogen ’Skrifte’.
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

– Jeg tænker tit ’Har du ikke oplevet det hele? Hvad er der mere?’. Jeg har tænkt på selvmord, men aldrig forsøgt det og har heller aldrig været indlagt. Jeg ville ikke kunne sige farvel til min søn, Romeo –  han er vel garantien for, at jeg ikke gør det.

46-årige Synnøve Søes stemme er lige så fast, som hendes sjæl er sårbar.

– Det bliver sværere og sværere at tale om mit liv, siger hun, der netop nu er aktuel med sin nye roman ’Skrifte’.

At Synnøve –  i 90’erne feteret og med egne ord uudholdelig hysterisk talkshowvært –  det meste af sit liv har kæmpet med et mere end anstrengt forhold til sin familie, har været en offentlig hemmelighed, siden hun for 20 år siden udgav bogen ’Fars’ –  et voldsomt opgør med sin far, den i dag afdøde højskoleforstander Poul Erik Søe. Og i ’Skrifte’ har hun igen fat i sin egen fortid og kampen for at elske og føle sig elsket. Men det er så også sidste gang, at hun offentligt agter at rode op i familiens grumsede fortid.

– Nu er det sidste punktum sat. Nu er jeg færdig med at tale og skrive om min barndom. Det, man har oplevet, kan ikke begraves, men man kan prøve at komme videre. Nu må man stå til ansvar, siger Synnøve og fortsætter:

– Jeg har skrevet på ’Skrifte’ i mange år for at trøste mig selv og for at skrifte de ting, jeg har gjort forkert. Jeg har lavet mange fejl i mit liv, og jeg tror, jeg er den, der har sværest ved at tilgive mig selv.

– Det, jeg fortryder mest, er, at jeg ikke har levet et rigtigt liv.

At jeg ikke rigtig er lykkedes socialt.

– Hvis jeg døde nu, har jeg jo aldrig prøvet at have en rigtig familie eller en mand –  en at stryge skjorter for, eller en der laver mad til mig.

– Opvæksten kan du ikke ændre, men hvad så med at finde den mand?

– Jeg har droppet tanken om at finde kærligheden. Det er trist, men i dag kan jeg ikke forestille mig, hvad jeg skulle med en kæreste.

– Jeg ville være forvirret over, hvordan jeg skulle opføre mig. Vi skulle vel bolle, men så skal man i bad bagefter –  og det gider jeg ikke.

– Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan den skabning skulle være. Men jeg savner en at grine med.

De seneste fire år har Synnøve taget antidepressiv medicin.

– En dag gik jeg simpelthen op til lægen og sagde ’Livet gør for ondt lige nu’. Jeg følte, at alting var meningsløst og glædesløst –  lige bortset fra Romeo. Så snakkede jeg med en psykiater, og nu går jeg til psykolog og spiser piller –  piller, der gør mig tyk, ligesom rejeosten.

– Rejeosten?

– Ja når jeg skriver, kan jeg ikke lave mad, Samtidig skal det, jeg spiser, være blødt, og så er det, jeg sidder der og kører rejeost. Så i dag er jeg bare gammel, tyk og indadvendt.

– Det eneste, jeg kan, er at skrive –  og at være mor.

Synnøve lægger ikke skjul på, at 10-årige Romeo er det absolutte centrum i det liv, hun i dag lever på Bornholm.

– Af ham føler jeg mig gennemelsket. Der er tale om dyb gensidig kærlighed, fortæller Synnøve.

– Hvordan er du som mor?

– Ligesom alle andre mødre –  både god og dårlig. Den største fejl, jeg har begået over for ham, er, at jeg har stået alt for meget på pinde for ham, så han ikke kan lege selv.

– Vi kan finde på at stå tidligt op om morgenen og spille matador, inden han skal i skole. Vi har fået et for tæt bånd. Jeg har omklamret ham. Hver anden uge bor han nu hos sin far –  og så er der jo kommet meget med kammerater, men jeg synes det er svært med adskillelse.

– Jeg elsker folk så meget, og så bliver jeg bange for, at de forsvinder for mig. Derfor går jeg til psykolog. For at lære at give slip på ham.

– Din far har du aldrig sluppet, selv om I ikke havde kontakt i mange, mange år...

– Ja, min familie er færdig med mig og har været det i mange år. Det er underligt at savne et menneske, man ikke kender.

Han cuttede mig bare væk lige efter sin 50-års fødselsdag, og han ville aldrig give mig svar på hvorfor. Det er ondskabsfuldt.

– Jeg ville gerne have været til hans begravelse sidste år, men holdt mig væk, fordi jeg vidste, jeg ville være blevet smidt ud af kirken. Selv om det må man ikke. Men det er altså meget underligt at se sin fars kiste i et ugeblad. Jeg længtes bare sådan efter at give ham et knus og sige til ham ’sikke noget lort, vi to har lavet’, siger Synnøve lavmælt.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik