Persondata politik

Kz-offer raser mod Kim Larsen

Sangeren Kim Larsen er blevet upopulær, efter at have brugt et nazistisk slogan i sin kamp mod rygeforbudet

  • Plakaten, der vækker anstød blandt tidligere modstandsfolk. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
« Forrige
Plakaten, der vækker anstød blandt tidligere modstandsfolk. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 
’Tillykke med rygeforbuddet.
Gesundheit macht frei.’

Kim Larsen og co. fejrer rygelovens etårs fødselsdag med nogle højst opsigtsvækkende plakater på landets togstationer.

Især omskrivningen af det nazistiske slogan ’Arbeit macht frei’ er faldet mange for brystet.

Forvansker sloganet
Sætningen stod over indgangen til de tyske koncentrationslejre, og sådan en har tidligere modstandsmand Jørgen Kieler været anbragt i.

– Hvis de havde sat sig grundigt ind i forholdene i koncentrationslejrene, så ville de nok have tøvet med at bruge en forvanskning af denne overskrift, siger han til RadioNyhederne.

Men kampagnen er ikke til for at såre nogen eller rippe op i gamle sår, forsikrer Kim Larsens manager og ven gennem mange år, Jørn Jeppesen.

Vil skabe debat
– Vi har gjort det for at skabe debat. Vi vil få folk til at indse, at loven er et overgreb på vores rettigheder, siger Jeppesen om rygeloven, som bl.a. forbyder rygning på værtshuse, der er større end 40 kvm.

Ideen fik Jørn Jeppesen og Kim Larsen sammen, og de mange plakater er sponseret af Himmelblå-Fonden. Fonden blev stiftet i 1987 af ’Det dårlige selskab’, som ud over Kim Larsen består af Erik Clausen, Peter Ingemann, plademanden Poul Bruun og advokat Tom Buhmann. Siden er skuespilleren Anne Marie Helger kommet til.

Himmelblå-Fonden har tidligere gjort sig bemærket, da den købte en besat ejendom i København i sympati med besætterne.

Det lykkedes ikke Ekstra Bladet at få kontakt med Kim Larsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik