Slås om brysterne - igen

Henrik Qvortrup mener ikke, at Andrea Elisabeth Rudolphs bryster er 75.000 kroner værd, så han går nu i landsretten med erstatningssagen

  • Andrea Elisabeth Rudolph bryder sig ikke om, at hendes bryster bliver udstillet i et ugeblad. (Foto: Jan Sommer)
Andrea Elisabeth Rudolph bryder sig ikke om, at hendes bryster bliver udstillet i et ugeblad. (Foto: Jan Sommer)
Mens byretten mente, at de var 75.000 kroner værd, så har Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, en noget anden mening om værdien af Andrea Elisabeth Rudolphs bryster.

Han mener, det var skudt langt over målet, da retten på Frederiksberg tilkendte tv-værten en erstatning på 75.000 kroner for at se sig selv topløs i ugebladet.

Derfor indleder han i dag et nyt slagsmål om de berømte attributter i landsretten.

– Hun har om nogen brugt sin seksualitet, så jeg synes, beløbet er lige lovlig højt. Husk på, at billederne, vi bragte, er taget en højsommer-søndag på en offentlig badestrand i Nordsjælland.

Testede intimcreme
Chefredaktøren henviser til, at Andrea som radio-vært for eksempel testede en intimcreme, som skulle højne lystfølelsen under sex. Den blev afprøvet live i 'Morgenhyrderne'. Qvortrup vil selvfølgelig bøje sig, hvis også han taber i landsretten.

– Så får hun også flere penge til gennemsigtigt tøj, siger Se og Hørs chefredaktør.

Det var i december sidste år, at retten tilkendte Andrea en erstatning på 100.000 kroner. De 75.000 kroner for de topløse billeder, mens de resterende 25.000 blev tilkendt for en artikel om hendes hjem.

– Vi vandt i byretten sidste år, og Qvortrup ankede, så nu skal sagen blot fremlægges for endnu en instans, landsretten, hvor jeg selvfølgelig også håber, at vi vinder, siger Andrea til Ekstra Bladet.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte