Persondata politik

Dansk model: Jeg stjæler ikke Amys mand

Danske Sophie Schandorff er blevet lagt for had, efter hun fejlagtigt er blevet udråbt til Amy Winehouses rivalinde

  • Danske Sophie Tine Schandorff på et billede fra 'Top Model'-konkurrencen i 2005. Hun arbejder ikke længere som model, men er pludselig havnet i spotlyset igen. (Foto: Viasat Pressefoto)
« Forrige
Danske Sophie Tine Schandorff på et billede fra 'Top Model'-konkurrencen i 2005. Hun arbejder ikke længere som model, men er pludselig havnet i spotlyset igen. (Foto: Viasat Pressefoto)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Danske Sophie Tine Schandorff fra Tingbjerg er uforvarende blevet en del af dramaet imellem Amy Winehouse og hendes fængslede mand Blake Fielder-Civil.

22-årige Sophie Schandorff deler nemlig navn med den 'mystiske blondine', som Fielder-Civil angiveligt har kastet sin kærlighed på, efter at Amy ikke har været så god til at besøge ham i fængslet.

- Det er ret utroligt, for Schandorff er et ret sjældent navn. Det er et familienavn, og jeg mener kun, vi er omkring 300 der hedder det, siger Sophie Schandorff til ekstrabladet.dk.

Navnesammenfaldet har medført, at der blevet skrevet om danske Sophie i engelske aviser og på internet, hendes billede er blevet vist i forbindelse med Fielder-Civil historien og hun er blevet svinet til i diverse debatfora på nettet.

- Jeg er helt forvirret, for jeg har slet ikke noget med den mand at gøre. Det er bare vildt - man sidder her i lille Tingbjerg, og så kommer der pludselig mails og man bliver svinet til. Det er chokerende, siger Sophie Schandorff.

Medieliderlig
Danske Sophie Tine Schandorff er tidligere model og deltog i 2005 i den danske udgave af modelkonkurrencen 'Top Model'.

Samme oplysninger skriver flere websteder og aviser om Fielder-Civils nye kæreste. På hjemmesiden musictoob.com er der lagt et billede ud af deltagerne, inklusiv danske samt Sophie, hendes mål fra dengang, hun deltog i konkurrencen og et billede af hendes Facebookprofil.

- Der er en kommentarside på musictoob, hvor de blandt andet har skrevet, at jeg ikke var værd at bruge fem minutter på, og jeg bare har gjort det, fordi jeg var helt vildt medieliderlig. Der er også en masse inde på Facebook, som har skrevet, siger Sophie til ekstrabladet.dk.

Gravid i sjette måned
Sophie er også blevet kontaktet af en engelsk journalist, som ville give hende en chance for at fortælle sin side af historien, efter at de engelske medier angiveligt har givet hende en ordentlig sviner.

- Jeg synes, det er utroligt, at man kan tage så meget fejl. Inde på min Facebook har jeg jo billeder af mig selv og min dreng, og der står, at jeg er 'in a relationship' (optaget, red.). Jeg er helt oppe at ringe over det, det er helt vildt, siger Sophie Tine Schandorff.

Sophie forsikrer, at hendes skema på det sidste har levnet meget lidt tid til at score fængslede junkie-kendisser. Ud over at passe sin søn på to år, er hun nemlig også ret ophængt med at være gravid i sjette måned.

Og nej, det er ikke Blake Fielder-Civil, der er faderen, men derimod Sophies egen mand, Boris.

Den rigtige Sophie
Hvem den 'rigtige' Sophie Schandorff helt præcist er og hvordan hun ser ud, er ikke let at blive klog på.

På Facebook findes en engelsk pige med samme navn, og nogle websteder viser et billede af en pige, som helt klart ikke er danske Sophie.

Om det er hende, der så har en affære med Blake Fielder-Civil - det kan man nok ikke vide sig sikker på.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik