X Factor-Anne overfaldet på diskotek

Anne Axelgaard, der er blevet kendt 'X Factor', Fik tæsk af to unge piger med indvandrer-baggrund i Odense

  • 21-årige Anne Axelgaard fra 'X Factor' og en veninde blev overfaldet på et diskotek i Odense af et par unge piger med indvandrer-baggrund. (Foto: Claus Bonnerup)
21-årige Anne Axelgaard fra 'X Factor' og en veninde blev overfaldet på et diskotek i Odense af et par unge piger med indvandrer-baggrund. (Foto: Claus Bonnerup)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 
– Jeg tror, vi var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, siger 21-årige Anne Axelgaard, der blev sendt ud af ’X Factor’-konkurrencen med sin partner, Søren Thorlund, i den første finalerunde.

I lørdags blev hun og en veninde overfaldet på diskotek Retro i Odense af et par unge piger med indvandrer-baggrund, og den ubehagelige oplevelse resulterede for Anne Axelgaard i en hjernerystelse, der siden har plaget hende. Veninden fik flækket læben.

Overfaldet skete, da veninderne og en flok venner efter en indflytter-fest i Odense var taget på diskotek.

Stadig rystet
– Det var helt umotiveret, og jeg er stadig rystet. Jeg er bare en naiv vestjyde, der aldrig før har været indblandet i slagsmål, siger Anne Axelgaard, der ellers bor i Århus.

– Hvad skete der?

– Jeg kendte overhovedet ikke de to piger, men pludselig kommer de hen til det bord, hvor vi sidder, og river mig ned fra stolen og tager fat min hestehale. De river mig rundt, og til sidst får jeg et spark omkring hovedet og nakken. Min veninde sprang mig til hjælp, men hun fik så en knytnæve i hovedet, så hun flækkede læben. Jeg fik et blackout, og der kom en ambulance og kørte os til skadestuen. Når det drejer sig om hovedet, vil man selvfølgelig gerne sikre sig. Umiddelbart troede lægerne ikke, der var tale om en hjernerystelse for mit vedkommende, men de sidste dage har jeg haft en kraftig hovedpine, så det har der nok været alligevel.

– Var der ingen dørmænd, der kom jer til hjælp?

– Jo, men det gik så hurtigt, at de først kom, da det hele var overstået.

Ikke på grund af X Factor
– Tror du, de genkendte dig fra ’X Factor’?

– Det tror jeg ikke. Det virkede helt tilfældigt. Faktisk tror jeg, det var en anden pige, de var sur på, og da hun så kom over mod os, trak mig og min veninde os til side, for vi kunne godt se, at der var optræk til noget, og så fløj de på os i stedet.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik