Bodil Udsen død

Emma fra Rottehullet er død. Den folkekære skuespiller Bodil Udsen blev 83 år, og hun var skuespiller til det sidste

Skuespilleren Bodil Udsen er død. (Foto: Ole Buntzen)
Skuespilleren Bodil Udsen er død. (Foto: Ole Buntzen)

Skuespilleren Bodil Udsen er død, oplyser Se og Hør. Hun blev 83 år.

Bodil Udsens karriere tæller en lang række folkekære film og teaterstykker lige fra rollen som den buldrende Rigmor Hansen i 'Det støver stadig' til murermester Jessens bondske kone i Matador og naturligvis den bramfri Emma i Rottehullet på Christianshavn.

Bodil blev født 12. januar 1925 i København, hvor hun 19 år senere fik sin studentereksamen på Rysensteen Gymnasium lige ved Hovedbanegården.

Hun fik sit store gennembrud som 37-årig i Samuel Becketts 'Glade dage'. 'Mit livs rolle' kaldte hun den.

Kort tids indlæggelse
Bodil Udsen modtog en Robert for hovedrollen som titelpersonen i 'Min farmors hus' fra 1984 med blandt andre Kirsten Olesen, Ole Ernst og Vera Gebuhr. Hun blev dekoreret med Dannebrogsordenen i 1975, og i 1995 blev hun ridder af 1. grad.

Privat blev det til tre ægteskaber for Bodil, der dog aldrig nåede at få børn.

Bodil Udsen sov ind efter kort tids indlæggelse. Hendes nærmeste familie og venner var hos hende i formiddags, og efter Bodil Udsens eget ønske vil bisættelsen foregå i stilhed, oplyser Have PR.

Hun var aktiv lige indtil sin død og udover erindringsbogen 'Livsstykker', hvor hun arbejdede sammen med sin nære veninde Anne Marie Helger, medvirkede hun i Kristian Levrings kommende film 'Den du frygter', der får premiere i løbet af i år.

Se også Bodil Udsen-galleriet til højre i artiklen.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen