Remee drak for første gang i fire måneder

Og så endte musiksmeden i duet med Christopher

Da Remee endelig drak lidt, var det sammen med Medina og Christopher i Gstaad. (Privatfoto).
Da Remee endelig drak lidt, var det sammen med Medina og Christopher i Gstaad. (Privatfoto).

Remee vendte i går eftermiddag hjem fra Gstaad, hvor han og natklubben Zen har holdt fest for både det danske og internationale jetset.

Og her lod musiksmeden for første gang champagnepropperne springe i relation til sig selv.

- Det er første gang i fire måneder, at jeg drikker alkohol, siger han til Ekstra Bladet.

- Hvorfor dog det?

- Det er tid til at fokusere med alle mine projekter. Jeg er nødt til at være knivskarp. Og der er jo hele tiden en fest. Og så var det heller ikke værre. Jeg blev ekstremt hurtigt glad, da jeg fik lidt at drikke, siger han.

 

Remee fik 100 gæster fløjet til Gstaad, hvorefter de festede med andre kendisser fra udlandet. Og sammen fik de samlet lidt over en million kroner ind til svagt stillede kvinder.

Remee måtte dog finde sig i, at værten på aftenens program kommanderede ham op på scenen for at synge.

- Jeg fortalte ham, at jeg skrev musik til andre, fordi jeg ikke selv kan synge. Men så fik jeg Christopher op på scenen og vi sang så sammen foran 400 mennesker. Hele salen gik amok, siger Remee.

 

Gæsterne kunne også vinde præmier og her løb Medina med et par stykker.

- Det var fandeme en fed fest, siger Remee om eventyret, der begyndte fredag og sluttede i går.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen