Susanne Bier: Jeg manipulerer med publikum

Danskerne elsker Susanne Biers 'Den skaldede frisør', men anmelderne bliver aldrig lige så vilde med hende

  • Læs hele interviewet med Susanne Bier i EKSTRA i dag (Foto: Linda Johansen)
Læs hele interviewet med Susanne Bier i EKSTRA i dag (Foto: Linda Johansen)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Det danske biografpublikum er vilde med Susanne Biers film.

Over 500.000 danskere har nu set ’Den skaldede frisør’, der har fået et stormende modtagelse af både publikum og anmeldere i det øvrige Europa og USA.

Biers romantiske komedie var i spild til at være Danmarks bud på en Oscar-nominering. Men det blev ’En kongelig affære’, der løb af med sejren og skal repræsentere Danmark i den prestige-fyldte konkurrence. De danske anmeldere har generelt været lidt mere forbeholdne over for Susanne Biers romantiske komedie med Trine Dyrholm og Pierce Brosnan i hovedrollerne.

- Jeg er meget lettet og glad over, at publikum kan lide filmen, siger Susanne Bier.

På trods af, at hun har modtaget et hav af priser - senest en Golden Globe og en Oscar for ’Hævnen’, er hun aldrig blevet lukket helt ind i varmen hos de danske anmeldere. Men hun klynker ikke. Hun afskyr klynk, sjusk og halvhjertethed, siger hun i et stort interview i Ekstra Bladets magasin EKSTRA i dag.

- I udlandet er det ikke noget problem, at en film er adresseret til publikum. Det er det i Danmark, hvor jeg ofte bliver beskyldt for, at jeg er for ’dygtig’ til at forføre publikum. Men undskyld mig. Hvilken filminstruktør forfører eller manipulerer ikke publikum. De store mestre. Er det ikke præcist det, de kan? spørger Susanne Bier, der nu er rejst til Los Angeles for de næste måneder at klippe sin nye, internationale storfilm ’Serena’ færdig.

Læs det store interview i EKSTRA, hvor Susanne Bier fortæller hvad det er for nogle oplevelser i hendes liv, som i dag er blevet til den kraft, der skaber hendes film.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik