Persondata politik

Dansk millionær får beslaglagt arvesølvet

SKAT har snuppet svinedyre smykker, sølvtøj og fine vine hos ukendt velhaver - nu ryger hele molevitten på auktion

  • Smykkesættet 'Blomster', der er designet af Charlotte Lynggaard, sælges torsdag i næste uge på auktion. Alene armringen er vurderet til 100.000 kroner og har en nypris på cirka 460.000 kroner. (Foto: Bruun Rasmussen)
Smykkesættet 'Blomster', der er designet af Charlotte Lynggaard, sælges torsdag i næste uge på auktion. Alene armringen er vurderet til 100.000 kroner og har en nypris på cirka 460.000 kroner. (Foto: Bruun Rasmussen)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

En enkelt dansk velhaver må torsdag i næste uge se sine dyrebare ejendele forsvinde for altid.

På vegne af SKAT er værdier for millioner af kroner fra en inddrivelsesforretning i forbindelse med en skattegæld i millionklassen sat under hammeren hos Bruun Rasmussen Auktioner.

En kuffertserie fra Louis Vuitton, kostbare malerier - herunder et af Kurt Trampedach - sølvbestik af Georg Jensen, og kronjuvelen i samlingen; et eksklusivt, specialfremstillet armbånd fra Ole Lynggaard sælges torsdag den 20. september til højestbydende.

- Vi har kun lavet fem-syv af disse armbånd. Det er den dyreste vare vi har i vores katalog, så det er meget eksklusivt, fortæller Søren Lynggaard, direktør for Ole Lynggaard Copenhagen.

Armbåndet fra serien 'Blomster' koster fra ny 460.000 kroner, og det bliver fremstillet i hånden af en guldsmed, som bruger op mod en måned på at placere 7.12 karat brillantslebne diamanter i armringen af 18 karat hvidguld.

Kan måske købes billigt
Armringen er vurderet til mindst at indbringe 100.000 kroner på auktionen, men prisen starter ved 500 kroner, og der er ingen mindstepris, så alle luksusgenstandene, som SKAT har foretaget udlæg i, vil blive solgt - uanset om det er til en spot-pris.

- Når genstandene er solgt, bruges salgssummen til at nedbringe skyldnernes gæld, så både vi og skyldnerne er interesserede i, at der kommer så mange penge som muligt ind ved salget, forklarer afdelingsleder Anders Bitsch fra SKAT København.

Samlet set har Bruun Rasmussen vurderet, at der minimum kommer 830.000 kroner ind på genstandene fra den ekstraordinære store beslaglæggelse, men det er forsigtigt sat.

- Da vi havde Stein Bagger-smykkerne, var de vurderet til 1,2 millioner kroner, men de blev solgt for 2,6 millioner kroner, siger leder af Bruun Rasmussens smykkeafdeling Katrin Mikkelsen Sørensen, der allerede har hørt, at flere udenlandske købere flyver ned for at besigtige de kostbare og eksklusive ting.

Læs også:

Se også: Det indbragte Stein Baggers smykker

Den tidligere ejer af værdigenstandene må også vinke farvel til sin store vinsamling. Omkring 100 flasker dyre dråber bliver solgt på auktion ved en senere lejlighed, ligesom der er en netauktion den 24. september over mindre eksklusive smykker og sølvtøj fra beslaglæggelsen.

Har du oplysninger. Ved du, hvem den ukendte millionær er, så tip os på 1224 (koster alm. sms-takst) eller på 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jacob H. Jensen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik