Støtter Liam: Lene Nystrøms bryster også i Se og Hør

Lene Nystrøm står klar med en trøstende skulder, hvis hendes medcoach Liam O'Connor skulle få brug for det. Hun har selv prøvet at få hængt sin barm ud

  • Dommerparret Lene Nystrøm og Liam O'Connor ved præsentationen af en ny omgang 'Voice – Danmarks største stemme', der sendes på TV 2. (Foto: Jesper Mortensen)
Dommerparret Lene Nystrøm og Liam O'Connor ved præsentationen af en ny omgang 'Voice – Danmarks største stemme', der sendes på TV 2. (Foto: Jesper Mortensen)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Lene Nystrøm har selv prøvet at blive overrasket med topløse billeder af sig selv på forsiden af Se og Hør. Så hun kan levende sætte sig ind i de følelser, som Christiane Schaumburg-Müller gennemlevede, da hun for to uger siden røg i bladet efter at være blevet fanget af ugebladets paparazzi under en ferie i Thailand.

Læs også:

Se også: Christiane kan tjene kassen på bare bryster

- Det er Liam og Christianes sag. Hvad jeg siger til Liam, vil jeg helst holde for mig selv, siger Lene og nikker, da hun bliver spurgt, om hun støtter parret.

I 1998 oplevede den nu 38-årige sanger, hvordan modelbilleder, hun havde fået taget som teenager, blev solgt til Se og Hør.

Betalte kassen
I første omgang stævnede Lene bladet. Men sagen endte med, at hun selv købte rettighederne til billederne af Allers billedbureau, All Over, for at sikre sig, at de aldrig mere blev bragt.

Læs også:

Se også: Christianes bryster er 200.000 kroner værd

Prisen var angiveligt 750.000 kroner. Inden hun fik lov at købe dem, nåede de dog at blive bragt i det meste af verden.

Lene er sammen med Liam coach på TV 2' s underholdningsshow 'Voice - Danmarks største stemme'. Og mandag var der pressemøde på programmet - igen uden deltagelse af Se og Hør.

Læs også:

Se også: TV 2 løber Christianes ærinde: Udelukker ugeblad fra Vild med dans

Bladets invitation trak TV 2 i fredags tilbage, ligesom Se og Hør dagen forinden var blevet bedt om at blive væk fra præsentationen af ' Vild med dans'. I Liams tilfælde gjorde TV 2 det for at 'sikre rammer og en positiv stemning, der gør ham i stand til at yde sit bedste', mens begrundelsen for Christiane var at ' sikre rammer, der gør hende tryg og i stand til at yde sit bedste'.

Tiårs jubilæum
- En gang imellem kan det blive en principsag, som man har lyst til at gå videre med. Det er en svær balance, forklarer Lene Nystrøm.

Sammen med sin mand, Søren Rasted, har hun netop - med deres egne ord - fejret tiårs jubilæum med at 'være på røven i Se og Hør'. Ugebladet gennemgår jævnligt parrets økonomi ved at kigge deres selskaber efter i sømmene.

- Det er ret morsomt. Det er tiende år, de kører den historie.Og det er samme historie hver gang. Men der er ingen, der ved noget om vores økonomi.

- De gætter. Vi har det godt. Og kommer altid til at ha' det godt, siger Lene Nystrøm.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik