Dyrholms utrolige kuffert-historie

I Susanne Biers film 'Den skaldede frisør' mister Trine Dyrholm sin kuffert efter en flyvetur til Italien - det samme skete i virkelighedens verden, da hun igår fløj til Italien for at promovere filmen i Venedig

  • Trine Dyrholm og Pierce Brosnan kissemisser i Susanne Biers nye film 'Den skaldede frisør'.(Foto: Zentropa)
« Forrige
Trine Dyrholm og Pierce Brosnan kissemisser i Susanne Biers nye film 'Den skaldede frisør'.(Foto: Zentropa)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

VENEDIG(Ekstra Bladet): Nogle gange matcher virkeligheden på forunderlig vis filmens univers. Det skete for den 40-årige Trine Dyrholm, der i Susanne Biers film 'Den skaldede frisør' har en utrolig uheldig lufthavnsdag, da hun skal flyve ned til Amalfi-kysten i Italien for at fejre sin datters bryllup med forretningsmanden Philips(Pierce Brosnan) søn.

Læs også:

Se også: Så smuk har du aldrig set Susanne Bier

I Københavns Lufthavn bakker Trine Dyrholms karakter, damefrisøren Ida direkte ind i forretningsmandens Philips bil. Og da hun endelig lander i Italien, er hendes kuffert selvfølgelig ikke med, så hun må gå i den samme kjole i flere dage i træk.

Da Trine Dyrholm igår rejste til Venedig i det samme fly som Ekstra Bladet, var hendes kuffert selvfølgelig også pist forsvundet, da vi landede i Venedig. Den fornuftige Dyrholm havde dog for en sikkerheds skyld i forvejen pakket alle sine galla-kjoler ned i sin håndbagage. Men hele filmholdet bag 'Den skaldede frisør' kunne ikke lade være med at smile over det pudsige sammentræf med filmens univers.

Læs også:

Se også: Brosnan: Jeg har aldrig set Daniel Craig som Bond

Mens halvdelen af filmholdet tog ind mod selve Venedig, blev Dyrholm i lufthavnen for at finde ud af, hvad der egentlig var sket med hendes kuffert. Det viste sig, at kufferten som den eneste fra flyet fra Danmark, var sendt ud på et helt andet bagagebånd. Og efter en lille halv time, fandt lufthavnspersonalet Trine Dyrholms kuffert.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik