Indlæser...

Kræver 12 mio. efter teater-skandale

Artisterne Sonny og Gigi Fredie-Pedersen, der har brudt med Fredericia Teater og forestillingen 'High School Musical', sagsøger nu teatret for 12 millioner kroner

16:46, 25. feb 2008 | Ritzau /Underholdning

Annonce

  • Oversæt / Translate
Søskendeparret Sonny og Gigi kræver 12 millioner af Fredericia Teater efter fyring. (Foto: Jan Sommer)
Søskendeparret Sonny og Gigi kræver 12 millioner af Fredericia Teater efter fyring. (Foto: Jan Sommer)

Annonce

Søskendeparret Sonny og Gigi Fredie-Pedersen og Fredericia Teaters nye direktør er kommet på alvorlig kant med hinanden. Balladen startede, da søskendeparret seks dage før premieren forlod forestillingen 'High School Musical', hvor de havde hovedrollerne.

Nu har de valgt at sagsøge teatret og direktøren personligt for 12 millioner kroner.

Ifølge søskendeparret har teatret brudt kontrakten, fordi Sonny og Gigi ikke blev garanteret at spille alle forestillingerne og ikke fik den nødvendige prøvetid.

Teaterdirektør Gert Astrup-Jepsen har understreget, at teatret vil stille med det bedste hold, også hvis det er dupleanterne.

- Den nye teaterdirektør har ageret inkompetent og amatøragtigt. Hans mange udtalelser de seneste dage til medierne, med at Sonny og Gigi er uøvede sangere, er ekstremt horribelt, skriver Mickey Fredie-Pedersen, manager og far til søskendeparret, i en pressemeddelelse. De 12 millioner kroner vil de donere til Børnecancerfonden.

Annonce


Annonce