Lina Rafn: Min far støttede mig ikke

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Hun er på mange måder musikkens svar på fodboldspilleren Peter Møller.

Ingen af dem var fra starten noget naturtalent, men en god portion indædt fight, stålsat vilje og hårdt arbejde har gjort, at hun ligesom den nuværende sportsvært har fået en karriere i de øvre luftlag.

Om Lina Rafns albuer har været af samme støbning som Peter Møllers skal stå usagt, men i et interview med kvindemagasinet Sirene, understreger sangerinden at det er om at gribe chancen.

- Jeg tror, at mange unge tænker, at man har en chance mere. Men jo ældre jeg bliver, jo mere forstår jeg, at det kommer der altså ikke. Det er this time around, mere får du ikke.

Hun bruger engelske ord, og hendes musik er engelsksproget. Og Lina Rafn er da også inkarnationen af den amerikanske drøm. At enhver kan blive til noget, hvis man blot arbejder hårdt nok. Eller som det gamle Venstre-slogan: Enhver er sin egen lykkes smed.

Hun fortæller, at hun slet ikke havde forudsætninger for at blive sangerinde, da hun var danser og lavede musik sammen med Paw Lagermann i Infernal. Men gruppen manglede altså en syngende frontfigur, 'og så måtte jeg jo lære at synge', som Lina siger.

Åh-så-inadvendte Mew-typer
- Jeg tror ikke på, at det er noget med at have 'det' eller ej. Alle, der kan høre, om de rammer tonerne, kan lære at synge og performe, men det kræver mod - og den erfaring vil jeg gerne give videre, lyder det fra den kvindelige tredjedel af dommertrioen i DRs megasucces 'X Factor'.

Infernal er aldrig blevet god tone i den danske musikbranche, og hun bliver også vred, når andre bands får den brancherespekt, som hun selv synes, Infernal fortjener.

- Men når man så står på en festival foran et kæmpe publikum, kan man se, hvad der virkelig tæller. Så kommer de der Mew-typer, der er åh-så-indadvendte og kun vil have lys bagfra.

Ingen opbakning hjemmefra
Lina har heller ikke fået meget ros med hjemmefra. Blandt andet siger hendes far, at han aldrig er kommet sig over, at hun ikke blev bogholder.

- Ha ha, jamen så se da på mig, din idiot. Hvad tror du selv? Det er for vildt så lidt, han bakker mig op. For nogle år siden tænkte jeg, ok, så må jeg selv komme ud af busken - og skrev 'far, jeg elsker dig' til ham. Og hvad var så fars reaktion på det... 'Øhm... øh... tak for din hyggelige besked.'