Indlæser...

Ålen: Peter Øvig er for grådig

Direktør Peter Aalbæk frygter ikke millionsag fra 'Blekingegade'-forfatteren

21:50, 04. mar 2008 | Ditte Okman

Annonce

  • Oversæt / Translate
Langt ude! - Han ville have 1,9 millioner. Det har vi sgu ikke råd til, siger direktør Peter Aalbæk fra Zentropa. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Langt ude! - Han ville have 1,9 millioner. Det har vi sgu ikke råd til, siger direktør Peter Aalbæk fra Zentropa. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

Annonce

Peter Aalbæk er rasende.

Bestsellerforfatteren Peter Øvig Knudsen skulle have været konsulent på Zentropas store filmprojekt om røveriet i Købmagergade, men nu vil forfatteren undersøge, om hans rettigheder bliver krænket og vil i så fald stoppe produktionen af filmen.

– Ifølge kolofonen i Øvigs egne bøger bygger alt på fakta, og så eksisterer der altså ingen ophavsret. I så fald ville jeg ønske, at jeg havde skrevet en bog om Anden Verdenskrig, siger Peter Aalbæk.

Han mener, at Peter Øvig Knudsen vil sabotere Zentropas filmprojekt, fordi han nu er ansat på et tilsvarende filmprojekt - i Sverige, støttet af Danmarks Radio.

– Af os ville han have 1,9 mio. kr. for ophavsret og konsulentbistand, men det var så langt ude og helt horribelt. Det har vi sgu ikke råd til. Det er jo Hollywoodpriser og faktisk fire gange så meget, som hvis man køber et færdigt manuskript, siger Peter Aalbæk.

Vil ikke sabotere
– Og det er mig en gåde, hvis Danmarks Radio har betalt. Så vidt jeg husker, har Ingolf Gabold kaldt DR Drama en strandet hval, der havde brug for flere midler, siger filmproduceren.

Peter Øvig mener at have ret til at undersøge sine rettigheder og nægter at have ligget i økonomiske forhandlinger med Peter Aalbæk.

– Jeg har intet ønske om at sabotere. Jeg har bare bedt mit forbund om at undersøge mine rettigheder, hvis der er risiko for, at de bliver krænket, siger forfatteren.

– Jeg udleverer ikke et færdigt manus til nogen, og hvis nogen forlanger, at jeg skal, vil jeg rasle med alt, hvad der hedder advokater, lover Peter Aalbæk.

Annonce


Annonce