Indlæser...

Erik Damgaard: Slut med Hollywood

Erik Damgaard vil væk fra offentlighedens søgelys efter aflysningen af brylluppet med Anni Fønsby

23:50, 17. apr 2008 | David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
- Vi er bare ikke parate, siger Erik Damgaard om det aflyste bryllup og afviser et brud med Anni Fønsby. (Foto: splash news)
- Vi er bare ikke parate, siger Erik Damgaard om det aflyste bryllup og afviser et brud med Anni Fønsby. (Foto: splash news)
  • Tema
  • Chokeret Erik til kamp for sine piger Erik og Anni: Chokeret Erik til kamp for sine piger

Annonce

Annonce
– Nej, jeg er ikke sur over mediernes indblanding i vores privatliv, men jeg har brug for en pause, siger Erik Damgaard til Ekstra Bladet, da vi opsøger it-milliardæren på hans 20 millioner kroners hestestutteri i Nordsjælland.

Han gider ikke mere ’Erik og Anni Goes To Hollywood’, ligesom han ikke gider gifte sig med Anni Fønsby. I søndags aflyste han parrets bryllup, som skulle være foregået under stor pressebevågenhed den 24. maj på den italienske riviera.

Ikke ved at gå
Han afviser, at parret er ved at gå fra hinanden, men vedkender, at de har brug for at snakke en masse ting igennem. Adskillige kilder i parrets jetset-miljø har peget på økonomiske uoverensstemmelser og Fønsbys iltre temperament som årsag til de tavse bryllupsklokker. Og nogle siger til Ekstra Bladet, at de direkte har advaret Erik Damgaard mod at gifte sig med Fønsby, men det vil han ikke bekræfte.

– Ingen af de spekulationer, der har været i medierne, er årsagen. Det er rigtigt, at nogle af mine venner har spurgt mig, om det nu var en god ide med det bryllup, og om jeg var helt sikker på, at det var det, jeg ville. Det ser jeg ikke som en advarsel, men som et udtryk for gode venner, som vil sikre sig, at jeg ikke gør noget uovervejet eller overilet.

Elsker Annis temperament
– Vi var bare ikke parate. Jeg ved ikke, om jeg kan sætte ord på årsagen. Det var intet dramatisk som økonomi eller utroskab. Der var bare for meget af alt muligt.

– Nu siger du: ’Vi var ikke parate’. Var det ikke kun dig, der ikke var parat?

– Kun Anni og jeg kender den komplette sandhed. Den kan ikke udtrykkes i en enkelt sætning eller forklaring.

– Er hendes temperament så slemt, som nogle har antydet?

– Hun har temperament, det har hun da. Jeg forelskede mig i hendes sydlandske temperament. Nogle finder det afskyeligt, andre elsker det. Jeg elsker det.

– Og I har ikke været oppe at skændes over penge?

– Vi har jo vendt 1000 forskellige modeller for, hvordan papirarbejdet i forbindelse med brylluppet skulle være. Hun har måske plapret med en veninde om det, og så er tingene blevet misforstået.

– Når du siger, at du ikke gider medierne længere, betyder det så, at det er helt slut med Hollywood-eventyr og den slags?

– Ja. Hollywood var bare sjov og ballade. Det er et overstået kapitel. Vi har dog fået relationer i og omkring Style Mansion, og der er nogle firmaer, som har fået rigtig meget ud af det. Så forretningsmæssigt har det været en rigtig god idé, siger Erik Damgaard, som nu vil koncentrere sig om sine forretningsprojekter, der bl.a. omfatter ejendomshandel i Berlin og byggeprojekter i Bulgarien og Italien.

– Så kan det være, at jeg kan vende tilbage til mit gamle segment, som er Børsen og Berlingske Tidende, bemærker han med et smil, før han høfligt siger farvel.

Annonce


Annonce