Indlæser...

Erik og Anni - farcen fortsætter

Er de stadig forlovet, eller er Erik tilbage hos ekskonen? Driver Anni bordel eller IT-firma? 'Erik og Anni' får stadig trykpressen til at gløde

11:38, 24. apr 2008 (Opdateret tid: 12:10, 24. apr 2008) | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

  • Oversæt / Translate
Anni Fønsby og Erik Damgaard kom tæt på Paris Hilton og andre kendte, da de var med til at åbne det danske designhus 'Scandinavian Style Mansion' i LA. (Foto: Privatfoto)
Anni Fønsby og Erik Damgaard kom tæt på Paris Hilton og andre kendte, da de var med til at åbne det danske designhus 'Scandinavian Style Mansion' i LA. (Foto: Privatfoto)
  • Tema
  • Chokeret Erik til kamp for sine piger Erik og Anni: Chokeret Erik til kamp for sine piger

Annonce

Annonce

Sagaen om Danmarks mest permabrunede kendispar, Anni Fønsby og Erik Damgaard, fortsætter:

Trods det aflyste million-bryllup er parret stadig forlovet og bor sammen, bekræfter Erik Damgaard i dagens Ekstra Bladet - på trods af spekulationer om, at Damgaard er gået tilbage til sin ekskone.

- Vi har da ikke smidt ringene endnu, siger Erik Damgaard, og flasher en solid forlovelsesring for Ekstra Bladets journalist.

Det er altså for tidligt at vinke farvel til konstellationen Erik og Anni, der blev kendt i realityprogrammet 'Erik og Anni goes to Hollywood' og siden har været faste historieleverandører til den danske presse.

Nøgenbilleder revisited
Det har ikke været en let tid for de to turteltuer, efter de i forrige uge meldte ud, at et stort anlagt bryllup i Portofino i Italien var aflyst.

Oven på skandalen er parret blevet sat under lup, og interessen har især samlet sig om Anni Fønsbys fortid. Blandt andet er en stak af de frække billeder, som hun har fået taget i sin tid som nøgenmodel, blevet recirkuleret i pressen.

- Anni meget påvirket af alt det her. Det er ikke sjovt, hele tiden at skulle se sig selv nøgen i aviserne, siger Erik Damgaard til Se og Hør.

Bordel eller kommunikation
Anni Fønsbys tilknytning til bordelkæden A-gruppen, som hun i 2004 blev dømt for at være 'mutter' for, er også kommet tilbage i spotlight.

En ansat hævdede i sidste uge, at Anni Fønsby stadig er ejer af de to bordeller i A gruppen. Men det passer ikke - Anni hjælper bare pigerne med noget kommunikation i kraft af sin kapacitet som hjemmesidedesigner.

- Hun hjælper pigerne med at skrive de frække tekster, siger Erik Damgaard i dagens Se og Hør.

Læs mere om Erik og Anni i Ekstra Bladet i dag - og højst sandsynligt også en af de kommende dage.

Annonce


Annonce